Dronning Margrethe kan tillade sig at tale til vores følelser, og det er der god brug for i den aktuelle sundhedskrise, mener forsker.

Ekspert: Derfor er dronningen et usædvanligt trumfkort

 Dronning Margrethe kan appellere til følelserne på en anden måde end myndighederne - og det er der brug for, mener forskere. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Dronning Margrethe kan appellere til følelserne på en anden måde end myndighederne - og det er der brug for, mener forskere. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Tirsdag aften blev et af de dyre kort spillet for at få danskernes opmærksomhed: dronning Margrethe. Ikke siden afslutningen af Anden Verdenskrig har en regent på den vis henvendt sig til folket.

Det er rettidig omhu, mener Pernille Almlund, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab. Hun forsker i myndighedskommunikation og sundhedsoplysning.

»Det er en usædvanlig situation, vi står i, og alle kneb gælder«.



Når kongehusene bringes på banen, viser det alvoren i situationen og maner til, at folket står sammen. Regenten er et kommunikativt trumfkort.

»Når man spiller dronningekortet på det her tidspunkt, er det formentlig, fordi man tænker, at nu er det så alvorlig en situation, og der er stadig nogle, der ikke lytter efter. Det er et forsøg på at komme helt ud i krogene og få fat i dem, der ellers ikke lytter. Dem, der ikke afstår fra at afholde familiefødselsdage«.

Dokumentation:

Dokumention: Læs hele dronning Margrethes tale

I Norge talte kongen til folket i søndags. Også her er det en sjældenhed, men som vi hører det gentaget igen og igen, er vi i en ekstraordinær situation med coronavirussen, der spreder sig hastigt.

Kan nå skødesløse ældre

Dronningen har en bred appel, vurderer lektoren, men der er også begrænsninger.

»Hun taler måske især til dem, der er lidt ældre. Hendes appel til de 15-årige er nok ikke kæmpestor«.

Det var ellers lige netop dem, dronningen henvendte sig til med ord om, at det »er skuffende og ærgerligt ikke at kunne mødes med sine venner, ikke mindst, når man er ung. Men I har jo både tiden for jer og har andre måder at mødes på i denne digitale tidsalder«.

Men der kan meget vel være brug for at række særligt ud til den ældre målgruppe ved hjælpe af en royal henvendelse, mener Frederik Hjorth fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, som blandt andet forsker i holdningsdannelse.

»Der har været meget fokus på unge, som agerer skødesløst, men der er også anekdotiske eksempler på ældre, som agerer skødesløst. Og det er måske værre endnu. I den sammenhæng findes der nok ikke nogen stærkere sponsor end dronningen. Det er exceptionelt, at hun taler, men det er vigtigt også at nå den målgruppe«.

Frederik Hjorth påpeger desuden, at der er evidens for, at det gør mere indtryk at høre en historie om en person end at få fremlagt statistik om flere personer.

Derfor kan dronningens eksempler med et barnebarn, der kan miste sin bedstemor, og en datter, der kan miste sin far, virke stærkere end den efterhånden berømte grafik med den grønne og den røde kurve, som sundhedsministeren viser igen og igen.

Rigtigt og forkert

I sin blot fem minutter korte tale formåede dronningen at appellere til følelserne, og det stod i kontrast til den meget saglige, faktuelle kommunikation, som ministrene og myndighederne har præsenteret på pressemøderne. Og det var helt rigtigt med den type appel fra dronningens side, mener lektor Pernille Almlund:

»Det kan være problematisk, hvis sundhedsmyndighederne taler sådan, men det er det ikke, når dronningen taler. Hun er en anden, står et andet sted og kan bedre tale følsomt. Det er oplagt at bruge patos, når man skal appellere til en befolkning«.

Lektoren hæfter sig især ved, at dronningen fældede moralske domme blandt andet med sætningerne: »Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst«.

»Der går hun ind i et utroligt stærkt normativt felt. Det kan jeg ikke huske, hun har gjort før. Det ser vi ikke ministrene gøre, men det er jo det, dronningen kan, som de andre ikke kan. Hun kan træde ind i følelsernes verden og sige, hvad der er rigtigt og forkert«.

Dronningen: »Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt«

»Hun er et stærkt supplement til pressemøderne, fordi hun kan sige tingene anderledes«.

Fra Sundhedsstyrelsens side er man da også glad for, at dronningen gik på skærmen.

»Det understøtter vores kommunikation. Det kan være, at der er nogle i befolkningen, som lytter ekstra meget, når hun taler«, siger Maria Koch Abel, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens forebyggelsesenhed.

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her