Masser af C-vitamin, varmt vand og vejrtrækningsøvelser. Meget mere skal der ikke til for at forebygge coronavirussen.
I hvert fald ikke hvis man skal tro nogle af de opslag og grafikker, som cirkulerer i stor stil på sociale medier. Problemet er bare, at påstandene er udokumenterede.
For eksempel er et opslag med titlen »Her er, hvad enhver bør vide om coronavirus og beskyttelse mod den« blevet delt på flere sprog, selv om opslaget er fyldt med forkerte råd om, at man for eksempel bør undgå kolde væsker, hyppigt gurgle munden med saltvand og teste sig selv for corona ved at holde vejret i ti sekunder.
Ifølge Thomas Hedin, der er redaktør på Mandag Morgens faktatjek-medie, TjekDet, der korrigerer og nuancerer påstande i den offentlige debat, får misinformation om corona en enorm udbredelse på sociale medier i disse dage. TjekDet er udpeget af Facebook til at tjekke opslag på det sociale medie.
»Det går stærkt. Vi drukner i flere påstande om corona, end vi kan nå at faktatjekke«, siger Thomas Hedin.
»Noget af det er ligefrem sundhedsskadeligt«.
Ifølge ham er det en langt bredere og større grupper af danskere end normalt, der deler misinformation lige nu, formentlig fordi situationen med corona berører alle.
»Alle kaster sig lige nu ud i at være eksperter ved for eksempel at henvise til forskningslitteratur, men når vi taler med forskerne, viser det sig, at der florerer utroligt mange misforståelser«, siger han.
Mange mister dømmekraften
Det samme billede gør sig gældende i Norge, hvor misinformation om corona bliver delt af mange flere end normalt, fortæller Kristoffer Egeberg, der er redaktør på det norske faktatjek-medie Faktisk.no.
»Det er folk fra alle samfundslag, der deler, og det er ikke, fordi de er dumme eller idiotiske, men fordi folk har et kæmpe behov for at bidrage«, siger han.
»Mange mister dømmekraften og den kritiske sans, fordi de tænker, at det skal gå hurtigt med at forebygge spredningen«.
Kristoffer Egeberg understreger, at selv om folk ikke har onde hensigter, så kan spredning af misinformation være sundhedsskadeligt.
Det gælder for eksempel en tjekliste, der viser forskelle på corona og influenza, der er blevet delt tusindvis af gange i Danmark, som ifølge eksperter er alt for forsimplet og på ingen måde i stand til at hjælpe med at stille en diagnose.
Listen var ifølge TjekDet 14. marts blevet set over 350.000 gange af brugere på Facebook.
Facebook er godt klar over problemets omfang og vil derfor lancere en række initiativer i de kommende dage, som skal sørge for, at korrekt viden når ud til brugere af det sociale medie.
Blandt andet ved at installere et såkaldt ‘Coronavirus-informationscenter’ i toppen af alle brugeres startside med oplysninger fra sundhedsorganisationer som WHO, fortæller Facebooks direktør, Mark Zuckerberg, på et virtuelt pressemøde, som Politiken har deltaget i.
Indhold med falske påstande, der kan være direkte skadelige, vil blive fjernet af Facebook, mens opslag med forkerte og mindre farlige sundhedsråd, som at man bør undgå kolde væsker og hyppigt gurgle munden, får lov til at blive. Til gengæld vil det blive oplyst, hvis et uafhængigt medie som TjekDet vurderer, at oplysninger i opslaget ikke er dokumenterbare.
På Politikens spørgsmål om, hvorfor Facebook ikke sletter opslag, som et faktatjek-medie vurderer indeholder forkerte oplysninger om corona, svarer Mark Zuckerberg:
»Det grundlæggende princip her er, at vi giver dig mulighed for at skrive ting, der er forkerte, hvis de ikke udgør en risiko for personskade«.
Folk risikerer at tabe penge
Redaktøren på TjekDet opfordrer til, at folk tænker sig om en ekstra gang, inden de deler andres opslag på de sociale medier. For eksempel er et opslag om, at C-vitaminer kan stoppe corona, blevet delt mere end 9.000 gange på Facebook, selv om det er blevet kaldt »rent kvaksalveri« af Christian Wejse, speciallæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital.
»Langt hen ad vejen, så handler det om at være kildekritisk, når man ser opslag, der ikke er fra etablerede medier«, siger Thomas Hedin.
Til gengæld oplever redaktøren også, at brugerne er bedre end normalt til at lytte efter, når de bliver gjort opmærksom på, at de har delt misinformation:
»Vi har lagt mærke til, at folk nærmest undskylder for, at de har delt forkerte oplysninger «.
I Norge har Kristoffer Egeberg fra Faktisk.no også iagttaget en ny tendens, hvor svindlere forsøger at udnytte folks frygt og desperation til at sælge falske produkter som ansigtsmasker eller håndsprit, der slet ikke er, hvad det giver sig ud for.
»Det er alvorligt, for så risikerer folk at tabe penge«, siger Kristoffer Egeberg.
fortsæt med at læse
