932.000 så med, da statsministeren onsdag 9. marts holdt pressemøde i Statsministeriet om situationen med coronavirus.
Transmissionen er det mest sete tv-program i den forgangne uge. Vi higede efter information fra myndighederne om den lurende sundhedskrise.
»Det betyder rigtig meget, hvad statsministeren siger. Vi lytter. Og undersøgelser viser, at vi er et af de folk, der har størst tillid til vores myndigheder. Men helt små praktiske ting vender vi med naboen«, siger Pernille Almlund, der forsker i myndighedskommunikation og sundhedsoplysning ved Roskilde Universitet.
Så én ting er, at Sundhedsstyrelsen siger: Vask hænder, gør rent, hold afstand, nys i ærmet, og hvis du er ældre eller særligt udsat: Bed andre om at holde afstand. Noget andet er hverdagslivets konkrete situationer. Må man godt holde børnefødselsdag på en legeplads for tre udvalgte venner, hvis den enes mor er i behandling for brystkræft? Er det pinligt at gå i supermarkedet med maske for munden – selv om man hoster?
»Når man når ned på detaljeniveau – om det er i orden at holde fest eller den slags – lytter vi til familiemedlemmer og vores sociale netværk. Hvad er kutyme i min omgangskreds? Bliver jeg til grin, hvis jeg aflyser? Er det overdrevet, eller er jeg uansvarlig? Der er vi alle sammen nødt til at finde ud af, hvor vi er henne – ved at snakke med hinanden«, siger Pernille Almlund.
Og hun påpeger, at myndighederne skal være meget præcise i deres meldinger for netop at begrænse pladsen til de uofficielle tolkninger. Hvor meget er afstand for eksempel præcis i meter og centimeter? Det bør ikke være op til den enkelte at vurdere.
Og det dur ikke, at statsministeren siger, at man skal mærke efter og lade være med at deltage i noget, hvis man er i tvivl.
»Er det helt skudt ved siden af at holde en fødselsdag med ti personer? Den kunne hun godt have været mere præcis på. Det var dronningen så heldigvis, for vi er der, hvor vi kommer til at diskutere, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden med vores sociale relationer«, siger Pernille Almlund.
Influencere hjælper politiet med at bekæmpe virussen: »Jeg har en del unge følgere, som sender videoer med folk, der fester, drikker sig fulde og endda spiller beer pong«Rygter trives i usikre tider
Coronakommunikationen kører altså i to spor: det officielle og det uofficielle. Den information, vi får via pressemøder, og den, vi selv bidrager til via vores sociale netværk. Men samtidig med at uendelig mange deler myndighedernes anbefalinger og sender dem videre på deres profiler på de sociale medier, er der også nogle, der begynder at sprede uheldige rygter.
Alt andet ville være sært, siger Hans Henrik Philipsen, der er chefantropolog og har skrevet magisterkonferens om sladder og rygter som social modstandsform.
»Rygter trives især godt, når der er stor usikkerhed om den nære fremtid, og i den nærmeste fremtid er der stor usikkerhed, derfor forsøger vi at finde orden i dette nye kaos. Vi får især viden fra medierne, men selv de, der ved mest, ender ofte med at sige, at den her sygdom er to en halv måned gammel, så vi ved ikke noget endegyldigt. Og så snakker vi os frem til et eller andet – og angsten er en velkendt kilde til rygter«.
Det kan give grobund for konspirationsteorier og rygter som det verserende om, at man kan finde ud af, om man er smittet med corona, hvis man kan holde vejret og tælle til ti.
»Nogle ser usikkerheden som en enorm mulighed for at gå ind og rykke ved ting, såsom russiske trolls, der planter konspirationsteorier om, at corona i virkeligheden handler om, at amerikanerne afprøver ting for at ramme kineserne. Det kan være med til at sætte tanker i gang, når der er konkurrence om sandheden«.
Sladder er sundt
Men sladder kan til gengæld være gavnligt, for modsat rygter, hvor man ikke har en klart defineret afsender, er sladder noget, der opstår i nære netværk, og noget, man dyrker med folk, man har et ligeværdigt forhold til; folk, man stoler på og har et fortroligt forhold til.
»Det kan være der, man afprøver forskellige normer, for eksempel om utroskab eller opdragelse af børn. Er det her o.k.? Er det her? Man afprøver ting, man ’har hørt’, for at finde frem til en konsensus om, hvad ’vi gør’. Og man lytter meget til, hvad andre gør. Sladder er sundt og rigtig godt, for hvis man ikke har det – specielt i krisesituationer – er man afskåret fra livsvigtig information«, mener Hans Henrik Philipsen.
Derfor mener han, at det er vigtigt, at vi – selv om vi skal holde os på afstand af hinanden – spørger ind hinanden og deler vores bekymringer og overvejelser. Også selv om det nu foregår per mail, sms eller tværs over vejen, når man møder en nabo.
Så hvad kan vi bruge sladder til lige nu?
»Sammen skaber vi vores forståelse af os selv – vi ryster på hovedet ad dem, der står i lange køer og hamstrer, selv om vi måske inderst inde har lyst til det samme. Vi finder konsensus om at være dem, der overholder regler og ikke mødes. Sladder skaber og styrker vores normer og moral, der bliver sat lidt mere på prøve i tider som disse«.
Personlige fortællinger fra officielt hold
Sladder handler i sin natur om noget konkret, om nogen, der har gjort noget eller ikke gjort noget. Om et eksempel, man kan forholde sig til og har lyst til at diskutere. Det er menneskehistorier.
Og den vej går Sundhedsstyrelsen nu også i sin kommunikation. Myndighedernes strategi var i første fase at få formidlet fakta og forholdsregler, mens anden fase handler om at få sat ansigter på. Det arbejder Sundhedsstyrelsen nu sammen med Rigspolitiets kommunikationsenhed om.
»Samtidig med de gode råd til befolkningen skal vi også kommunikere de mere personlige fortællinger. Vi er allerede i gang med at arbejde sammen med patientforeninger om det. Vi kommer til at bruge mere personlige fortællinger og casehistorier fremadrettet, for de viser os bedst, hvad krisen betyder for den enkelte«, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens forebyggelsesenhed, Maria Koch Aabel.
fortsæt med at læse
