Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Både røde og blå partier har forladt forhandlingerne om en særlig hjælpepakke til de medier, som er ramt af coronakrisen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det forslår som en skrædder i helvede«: Partier går fra medieforhandlinger i vrede

Ikke godt nok. Så kort var meldingen fra et flertal i Folketinget til kulturministeren. Flertallet kræver langt flere millioner til kriseramte medier, så de ikke går ned under coronakrisen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forhandlingerne om en hjælpepakke til trængte medier faldt mandag eftermiddag til jorden, da et flertal af Folketingets partier forlod dem, fordi kulturminister Joy Mogensen (S) havde alt for få penge med. Faktisk blot 23 millioner kroner til lokale og regionale medier og 12,5 millioner kroner til ugeaviser.

»Det forslår som en skrædder i helvede«, siger Jacob Mark, der er medieordfører for SF.

»Hos SF har vi et særligt fokus på de sårbare regionale og lokale medier, der er særligt afhængige af annonceindtægter, og som derfor risikerer at lukke, men coronakrisen har jo ramt hele samfundet og alle medier. Derfor bliver der nødt til at være en større pulje, som er målrettet alle medier og ikke bare øremærket til de lokale og regionale«.

SF er åben over for, at man starter med at hjælpe de lokale og regionale, der har et akut behov, men så skal regeringen også forpligte sig til at gå videre med de andre medier bagefter.

De radikales medieordfører, Jens Rohde, siger, at »regeringen ikke har forstået, at vi sidder med vores demokratiske infrastruktur i hænderne«:

»Vi har sendt kulturministeren tilbage for at afklare det her med regeringen«, siger Jens Rohde.

Enhedslistens Sørens Søndergaard undrer sig over, at ministeriet stort set ikke havde andet med end ubrugte midler, som »ministeren havde fundet i skrivebordsskuffen i ministeriet«.

»Enten skal kulturministeren komme tilbage med langt mere råderum til at træffe beslutninger. Eller også skal det tages op et sted, hvor der er nogen, der har mandat til at træffe beslutninger ud over at flytte rundt på småpuljer i Kulturministeriet«, siger han.​

Intet plaster

Venstres medieordfører, Britt Bager, kalder pakken så lille, at »det nærmest ikke engang kan betegnes som et plaster på såret for mediebranchen«.

Ifølge Britt Bager var Joy Mogensen ikke villig til at se på de samlede udfordringer for mediebranchen.

»Der var nærmest ingen nye penge i det, hun fremlagde. Det kan vi selvfølgelig ikke bakke op om. Det vil jo ikke løse problemet på nogen måde«, siger Britt Bager.

»Vi mangler at se, at regeringen har en ambition om at løse det problem, der er for Mediedanmark. Det har vi ingen tilkendegivelse om«.

Der er mange sektorer med endnu flere virksomheder i dette land, som mener, at de også er presset og vigtige. Hvorfor skal lige netop medierne have noget særligt i forhold til det, der allerede ligger i de brede hjælpepakker?

»Det er blandt andet, fordi den pakke, som medierne i den grad kunne have gavn af, er den, der handler om lønkompensation, hvor man sender medarbejderne hjem og får 75 procent af deres løn dækket. Men det er vi jo netop ikke interesserede i, at medierne gør. Selvfølgelig skal journalisterne være på arbejde. Lige nu er der behov for en kritisk presse til at se magten efter i sømmene. Vi ville stå med et meget stort problem, hvis journalisterne blev sendt hjem, og netop derfor er der behov for en pakke, der er skræddersyet til medierne«, siger Britt Bager.

Ønsker ingen lokumsaftale

De konservative gik også ind til forhandlingerne med et ønske om, at der blev lavet en stor og bred aftale for alle medier og »ikke kun en lokumsaftale for dele af branchen«, siger medieordfører Birgitte Bergman.

De konservative opfordrer ministeren til at gå til finansministeren og få de penge på bordet, der er nødvendige.

»Medierne kan ikke få gavn af regeringens nuværende hjælpepakker, fordi de kan jo ikke sende journalister hjem, for så er der ingen til at skrive aviser. Det er derfor, der er behov for en en selvstændig pulje«, siger hun.

Annonce

Uffe Elbæk, tidligere leder af Alternativet og nu løsgænger, kalder ministerens udspil »utilstrækkeligt og uambitiøst«.

»Jeg håber, at ministeren kommer tilbage med et klart signal om, at hun vil tage problemet med videre til finansministeren«, siger han.

Ifølge Politikens oplysninger havde kulturminister Joy Mogensen fundet omkring 23 millioner kroner i ministeriets kasser til regionale og lokale medier. Og hun havde desuden 12,5 millioner kroner med til ugeaviserne.

Men alene Jysk Fynske Medier har meldt ud, at coronakrisen kan koste dem over 100 millioner kroner i tabte annoncekroner.

Kulturminister Joy Mogensen ønsker ikke at kommentere kritikken, men siger i en skriftlig kommentar, at hun er enig med ordførerne i, at »regionale og lokale medier er helt centrale for at få nyheder og korrekte informationer ud i alle dele af Danmark – særligt i denne krisetid«.

Det er uvist, hvornår og hvordan forhandlingerne bliver genoptaget.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden