0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Discovery styrtbløder tv-seere, mens TV 2 går voldsomt frem

Discovery fik halveret sit seertal, da YouSee smed deres kanaler ud af tv-pakkerne. DR mister også seerandele. TV 2 går derimod markant frem og sidder på næsten halvdelen af den danske tv-sening.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mike Kollöffel/TV 2
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

TV-serien 'Badehotellet' er et af de helt store trækplastre både på TV 2 og på TV 2 Play.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En halvering af seertallet. Så alvorlig er konsekvensen af, at Discoverys tv-kanaler som Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og de to Eurosport-kanaler ved årsskiftet blev smidt ud af YouSees tv-pakker og skulle købes som tilvalg.

Og dermed forsvandt kanalerne i 1,2 millioner menneskers tv-pakker.

Discovery havde i 1. kvartal 2019 8,9 procent af seerne, i første kvartal 2020 faldt andelelen til 4,5, viser tal fra Kantar-Gallup ifølge TV 2 og Mediawatch.

Også DR oplever et fald som følge af de store besparelser, den tidligere borgerlige regering gennemførte sammen med Dansk Folkeparti. DR er gået fra 6 kanaler til blot 3 på flow-tv, da man har lukket DRK, mens DR3 og DR Ultra er flyttet til nettet og DRTV.

Det har resulteret i et fald i seerandel fra 37,1 procent i 1. kvartal 2019 til 33 procent i 1. kvartal 2020.

TV 2 vinder på tv-krig

Den store vinder er TV 2, der nu sidder på næsten halvdelen af al tv-sening herhjemme. TV 2’ s andel af seerne er steget fra 40,6 til 48,3.

»TV 2’s fremgang skyldes, som jeg ser det, to ting. TV 2 gør det godt i år og har også gjort det godt sidste år programmæssigt. Og så har TV 2 fået rigtig stor glæde af ændringerne hos YouSee fra årsskiftet«, siger Mikael Ostenfeld, buying director hos mediebureauet GroupM, til Mediawatch.

For det var blandt andet TV 2-kanaler som TV 2 Charlie og TV 2 Sport, der i stedet kom med i YouSees tv-pakker.

Alligevel kalder TV 2’s programdirektør Lotte Lindegaard fremgangen ’overvældende’ i en pressemeddelelse.

»En styrkelse af TV 2-kanalerne betyder, at vi har større gennemslagskraft – både når danskerne skal have informationer og journalistisk dækning i en alvorlig situation, og når der er brug for underholdning og adspredelse«, siger hun.

Også TV 2’s streamingtjeneste TV 2 Play oplever markant fremgang. TV 2 oplyser, at tjenesten nu har 600.000 abonnenter, hvilket svarer til, at omkring halvanden million danskere har adgang til TV 2 Play.

Læs mere: