Journalistikken selv rummer mange besynderlige historier. Her er en hjemmefra: Et flertal af arbejdsgiverne modarbejdede i mange år, at danske journalister fik en længere uddannelse. Sådan noget med universitetsuddannelser kunne sende kuldegysninger gennem en god bladredaktør i både provins og hovedstad.
»De skal have halm i træskoen«, som en nordjysk redaktør citeres for i en just udkommen debatbog, ’Bedre journalistik, tak’, der er redigeret af Anders Krarup og Peter Bro.
Dens perspektiv er nyhedsformidlingen 1950-2020 med anledning i medieforsker Anker Brink Lunds 70-års fødselsdag tidligere på året. Professor Lund har uddannet en forbløffende mængde journalister og i sin forskning vedholdende dokumenteret journalistikkens dårligdomme. Samtidig har han konsekvent inddraget sine studerende som forsøgskaniner, medarbejdere og diskussionspartnere. Det har sat sig effektive aftryk, viser bogens 70 indlæg fra tidligere studerende og branchefæller.
Journalister blev i mange år uddannet gennem mesterlære eller var selvlærte. Først i 1946 blev der udbudt kurser til dem på en journalisthøjskole tilknyttet Aarhus Universitet. Men i 1962 lykkedes det mediebranchen at få Danmarks Journalisthøjskole udskilt som en selvejende institution. Fra 1970’erne blev den ramme om en fireårig uddannelse, hvoraf halvandet år foregik i praktik på redaktionerne.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
