0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

»I det hele taget har det været et rodet forløb, hvor rådmanden har ændret holdning flere gange undervejs. Det har bestemt ikke været en prisværdig håndtering«, siger borgmester Jacob Bundsgaard.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgmester går i rette med rådmand: Forbud skulle aldrig være nedlagt

Beslutning om at droppe fogedforbud kan egenhændigt træffes af rådmand, lyder det fra Aarhus-borgmester.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et fogedforbud mod TV2's optagelser på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus burde aldrig have været nedlagt.

Det siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der går i rette med rådmand Jette Skive (DF).

»Jeg mener ikke, der skulle have været nedlagt et fogedforbud. Det var en fejlvurdering«.

»I det hele taget har det været et rodet forløb, hvor rådmanden har ændret holdning flere gange undervejs. Det har bestemt ikke været en prisværdig håndtering«, siger borgmesteren.

Det var Magistratsafdelingen for sundhed og omsorg, som Jette Skive er ansvarlig for, der fik nedlagt forbud mod at vise tv-optagelserne af den 90-årige demente kvinde.

Det skete ifølge borgmesteren på rådmandens eget initiativ.

»Det er Jette Skive, der har fået nedlagt fogedforbuddet. Det er ikke en beslutning, der er truffet af byrådet, siger Jacob Bundsgaard.

Optagelserne blev foretaget med skjult kamera. Forinden havde TV2 indhentet samtykke fra kvindens børn.

Alligevel valgte magistratsafdelingen at gå til domstolene for at få nedlagt forbud mod at vise optagelserne på landsdækkende tv.

Jette Skive siger i en pressemeddelelse tirsdag, at hun nu vil droppe forbuddet.

»Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne så, at optagelserne blev vist«, siger rådmanden.

Hun siger, at hun vil søge byrådets opbakning til at droppe at gå videre med fogedforbuddet.

Det skal muligvis ske ved et ekstraordinært byrådsmøde, lyder det fra rådmanden.

Men det er slet ikke nødvendigt, siger borgmesteren.

»Det her er en beslutning, som rådmanden selv kan træffe. Men jeg har også tilkendegivet, at jeg nok skal være behjælpelig med at indkalde byrådet så hurtigt som muligt, hvis hun ikke er villig til at træffe beslutningen selv«.

Jacob Bundsgaard peger på, at et stort flertal på 29 ud af 31 medlemmer af byrådet allerede har tilkendegivet, at de ønsker optagelserne offentliggjort.

»Det hurtigste og mest oplagte er, at rådmanden træffer beslutningen. Det er hende, der har fået forbuddet nedlagt, og det er hende, som kan trække det«, siger borgmesteren.

Kunne du selv have gjort noget anderledes i forløbet?

»Jeg har fra starten tilkendegivet, at her skal man ind og have ryddet op. Det var jeg ude allerede i april og sige. Og så mener jeg, at min ordfører har håndteret det ganske fortrinligt, siger Jacob Bundsgaard.

Når røgen om fogedforbuddet har lagt sig, ser han frem til at komme til at drøfte 'substansen i sagen'.

»Det vigtige er at få afdækket, hvordan en så mangelfuld pleje og dårlig behandling af en borger i Aarhus Kommune har kunnet finde sted«, siger Jacob Bundsgaard.

En redegørelse om forløbet i sagen ventes klar i efteråret.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden