0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Søren Schultz Jørgensen: De værdimæssige forskelle på mine børns generation og min egen er dybe som Marianergraven

Dagbladene i Danmark har en klar ambition om at formidle en offentlig debat mellem forskellige samfundsgrupper og politiske synspunkter. Det er bare sjældent, at de formår at leve op til den.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jeff Dean/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jeff Dean/Ritzau Scanpix

Vores polariserede tid skriger på mere brobygning, større forståelse og bedre samtale mellem samfundets forskellige grupper. Trods gode intentioner er det ikke dagbladene, der løfter denne opgave. 

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg har tidligere på denne plads argumenteret, at mediernes – ikke mindst Politikens – beretninger om et ulmende ungdomsoprør var noget spekulative. Det mener jeg ikke længere. En kulturkamp, som er drevet frem af de unge voksne, er tydeligvis i gang.

Jeg er blevet klogere ved at tale med mine børn, læse avis og se tv-nyheder gennem de seneste tre-fire måneder. Klogere og en del mere bekymret. På egne vegne, på samfundets og på mediernes.

På det personlige plan har jeg måttet sande, at de værdimæssige forskelle mellem mine børns generation og min egen er reelle og dybe som Marianergraven. Vi er enige om meget – at der skal ske noget med klimaet nu, og at forskelsbehandling og overgreb af enhver art skal bekæmpes. Og bekæmpes hårdere. Vi er også enige om, at flødeis med ordet eskimo i navnet hører til på historiens mødding. Men vi er temmelig uenige om, hvordan vi så skal styre fællesskabet i en bedre retning. Jeg har også måttet indse, at jeg – i kraft af min identitet som ciskønnet, heteronormativ, 53-årig, protestantisk, hvid, ikketatoveret mand – betragtes som problemet, ikke en del af løsningen. Det kan godt gøre mig lidt urolig.

På samfundets vegne er jeg bekymret for, om vi mister evnen til at føre en fornuftig demokratisk samtale, når debatten om de svære spørgsmål, klima, diskrimination, køn osv., udspiller sig som verbal guerillakrig mellem befolkningsgrupper, som skriger ad hinanden, men sjældent lytter. Som insisterer på deres, men ikke anerkender andres.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts