Uanset hvad man mener om Frank Jensen, hans gerninger, hans befamlinger og alt hans væsen, må man give ham, at han bed fra sig i sin skæbnestund, mandag på Islands Brygge – konfronteret med en mur af pressefolk. Han talte om jagten på synderne og presset fra medierne. »Det er jo ikke en retsstat værdigt«, sagde han.
Det har besserwissere og strikkekoner af alle køn grinet hånligt ad. Har man hørt en seriekrænker gø? Men skadefryden bør vige for eftertanken. For Frank Jensen har grundlæggende ret i et par af sine advarsler: Det er nu, lige nu – midt under en #MeToo-tsunami, der forandrer samfundet fra den ene uge til den næste – at medierne skal holde mest fast i nogle af journalistikkens vigtigste principper: Fairness, balance og proportionssans.
