Et decideret drømmejob.
Sådan beskrev journalist Hans Redder sit kommende job som politisk redaktør på Berlingske, da avisen selv proklamerede nyheden i slutningen af november.
Men den udtalelse har den nuværende politiske analytiker på TV 2 tilsyneladende fortrudt.
I hvert fald har Hans Redder, som mange danskere har stiftet bekendtskab med på diverse coronapressemøder, hvor han har været en ivrig udspørger af politikerne, meddelt Berlingske, at han bliver i sit nuværende job på TV 2. Det skriver Berlingske.
»Jeg må bare konstatere, at jeg i dagene omkring beslutningen ikke erkendte, hvordan jeg virkelig havde det inderst inde: At jeg helst vil blive på TV 2«, siger han til Berlingske.
Berlingske er derfor igen på jagt efter en ny politisk redaktør.
fortsæt med at læse




























