0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

2,6 millioner så Danmark vinde guld

Danskerne kunne se håndboldfinale på både DR og TV 2 søndag aften. Det var der en hel del, der valgte at gøre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
10030 Jonas Ekströmer/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 10030 Jonas Ekströmer/tt/Ritzau Scanpix

Niklas Landin og co. jubler i omklædningsrummet efter sejren over Sverige i finalen.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Over 2,6 millioner seere fulgte med på tv, da de danske håndboldherrer søndag genvandt VM-guldet. Det viser en Gallup-undersøgelse ifølge DR.

Finalekampen mod Sverige blev vist på både DR 1 og TV 2. Tilsammen har cirka 2.615.000 tv-seere i gennemsnit fulgt med i kampen på tværs af de to kanaler.

Til sammenligning fulgte i gennemsnit 2.740.000 seere med på tv, da Danmark for to år siden vandt VM-guld i en kamp mod Norge. Søndagens kamp mod Sverige har været den mest sete under VM-turneringen, der fandt sted i Egypten.

De kampe, hvor der gennemsnitligt var næst- og tredjeflest tv-seere, var henholdsvis semifinalen mod Spanien og kvartfinalen mod Kroatien. Søndagens finalekamp mod Sverige endte 26-24 til Danmark.

Danmark er blot den fjerde nation, der vinder VM-guld to gange i træk. Samme bedrift har Rumænien, Sverige og Frankrig leveret. Da Danmark i 2019 vandt VM-guld, blev holdet fejret på Rådhuspladsen i København, hvor tusindvis af borgere var mødt op for at hylde holdet. På grund af coronapandemien bliver det ikke muligt med en lignende hyldest i år.

Det bliver heller ikke muligt at fejre holdet, når det mandag eftermiddag lander med fly i Københavns Lufthavn. Det oplyste Dansk Håndbold Forbund søndag i en pressemeddelelse.

»Men det betyder ikke, at vi ikke fejrer håndboldherrerne. Dansk Håndbold Forbund håber, at de mange danskere, der har fulgt håndboldherrernes færd under VM, vil finde Dannebrog frem og kippe med eller hejse flaget – hver for sig – når landsholdet er i Danmark igen mandag«.

Ifølge Dansk Håndbold Forbund kommer en del af de danske spillere ikke til at opholde sig længe i Københavns Lufthavn, da flere af dem skal med et nyt fly hjem til deres respektive klubber.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere