0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Facebook fjerner alle nyheder fra australske brugeres sider

En strid om et nyt lovforslag i Australien har fået Facebook til at lukke for nyheder på det sociale medie.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det vil fremover hverken være muligt for privatpersoner eller virksomheder i Australien at læse eller dele mediers nyheder på Facebook.

Det fremgår onsdag af en pressemeddelelse fra det sociale medie.

Beslutningen bunder i en strid om et australsk lovforslag.

Forslaget lægger op til, at sociale medier som Facebook fremover skal betale en del af deres overskud til de etablerede medier.

»Lovforslaget misforstår helt fundamentalt forholdet mellem vores platform og udgivere, der bruger den til at dele nyhedshistorier«.

»Det har efterladt os med et svært valg: Enten skal vi efterleve en lov, der ignorerer det forhold, eller også skal vi stoppe med at tillade nyheder på vores tjenester i Australien. Vi har valgt det sidste«, skriver Facebook.

Facebook præciserer blandt andet, at private brugere fremover ’ikke kan se eller dele australske eller internationale nyheder på Facebook’.

Ifølge Facebook hjalp det sociale medie sidste år australske udgivere med at tjene omkring 407 millioner australske dollar - knap 2 milliarder kroner - gennem 5,1 milliarder henvisninger til deres hjemmesider.

Lovforslaget har også tvunget Google til at overveje sin fremtid i Australien.

Google har blandt andet truet med at lukke sin søgemaskine i landet for at undgå indholdslove, der er ’umulige at arbejde med’.

Google har dog tidligere indgået aftaler med nyhedsmedier.

Man ifølge Facebook er Google også forskellig fra Facebook.

»Vores platforme har helt fundamentalt et andet forhold til nyheder. Googles søgemaskine hænger uløseligt sammen med nyheder, og udgivere lægger ikke frivilligt deres indhold frem«, skriver Facebook.

»Til gengæld lægger udgivere gladeligt nyhedshistorier op på Facebook, da det fører til salg af flere abonnementer«, lyder det.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter