Selskab, der står bag teknologi til brug under valghandlinger, sagsøger Fox News for 1,6 milliarder dollar.

Fox News sagsøges for milliarder for at påstå valgsvindel

Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den amerikanske tv-station Fox News er blevet sagsøgt for 1,6 milliarder for angiveligt at have anklaget et selskab for valgsvindel.

Det fremgår af et sagsanlæg, der er indleveret i delstaten Delaware.

Selskabet bag hedder Dominion og beskriver sig selv som værende USA’s førende udbyder af teknologi til brug under valghandlinger.

»Jeg har aldrig set det før. Aldrig nogensinde«: Værterne på Fox News er i total benægtelse efter stormløb mod Kongressen

Dominion anklager Fox News for under præsidentvalget i 2020 at have påstået, at selskabet deltog i valgsvindel. Det skal have været et forsøg på at trække tilhængere af Donald Trump til kanalen, hævder Dominion.

Fox News er kendt som et højreorienteret medie, og tv-stationen var generelt positiv over for tidligere præsident Trump.

Afviser blankt

Ifølge sagsanlægget var tv-stationens værter og gæster med til at udbrede falske påstande om, at Dominion svindlede og på den måde hjalp den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, med at blive valgt.

Fox News »tog en lille flamme og udviklede den til en voldsom brand«, siger Dominion-advokaten Stephen Shackelford.

Dominion vurderer, at påstandene bragt af Fox vil komme til at koste selskabet 600 millioner dollar i løbet af de næste otte år. Selskabets værdi vil desuden tage betragtelig skade, lyder det i sagsanlægget.

Hans nyhedsmedier har »ubønhørligt« skubbet historien mod højre

Fox afviser i en udtalelse blankt, at sagen har noget på sig.

»Fox News Media er stolt af sin valgdækning i 2020, som lever op til den højeste standard inden for amerikansk journalistik. Vi vil kæmpe med arme og ben mod det her sagsanlæg, der ikke har noget på sig«, lyder det.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her