0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jyllands-Posten vil nå yngre læsere i ny lokalsatning

Jyllands-Posten åbner nye lokalmedier i Vejle, Viborg, Horsens og Randers. 20 nye journalister skal ansættes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

Jyllands-Postens redaktionslokaler i Mediebyen i Aarhus.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter sommerferien åbner Jyllands-Posten en række nye lokalmedier.

Under samlebetegnelsen JP Lokal indledes satsningen med i første omgang fire nye medier. Det oplyser JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

De fire første medier kommer til at hedde JP Vejle, JP Viborg, JP Horsens og JP Randers.

Målet er at lave moderne lokaljournalistik om alt det nære og det, der betyder noget i den pågældende by.

»Det er en oplagt opgave for Jyllands-Posten som Danmarks landsdækkende og internationale avis også at satse yderligere på lokaljournalistikken, så vi samlet set kan dække både det nære og det store«.

»Din by, dit land, din verden – hos Jyllands-Posten har vi øje for det hele hver dag«, siger Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jacob Nybroe.

Digital satsning

Den nye satsning bliver digital. Det vil sige, at der ikke bliver produceret en fysisk avis for nogen af medierne, men at nyhederne i stedet vil udkomme digitalt på mobilen eller i et nyhedsbrev.

Det nyhedsformat skal være med til at nå en yngre målgruppe.

»Det her er et svar til dem, som gerne vil inspireres og vide, hvad der foregår i deres by, men som måske ikke vil betale for at få lokalavisen ind på dørmåtten hver dag, og som synes, at lokaljournalistik kan være lidt støvet., siger Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten med ansvar for den digitale omstilling.

Medierne i Vejle, Viborg, Horsens og Randers bliver selvstændige, og det bliver muligt at købe abonnement til dem for en lavere pris end aviser som Jyllands-Posten.

Viggo Lepoutre Ravn, der kommer fra en stilling som administrerende redaktør hos Jyllands-Posten, er udpeget som ansvarshavende chefredaktør for den nye lokalsatsning.

Til den nye satsning søges der i første omgang 20 nye journalister.

ritzau

Læs mere: