Første udgave af Vogue Scandinavia er på gaden.
På forsiden er den nu 18-årige svenske miljøaktivist Greta Thunberg, der sidder i skovbunden, iført en lys karamelfarvet frakke og aer en hest på mulen. Væk er det sædvanlige forvaskede joggingtøj, fletningerne og den gule regnfrakke. Her er en stor frakke, bølgende hår og en løs mønstret dragt under frakken.