Det var historisk, da den kvindelige afghanske nyhedsvært, Beheshta Arghand, interviewede en repræsentant for Taleban i en direkte nyhedsudsendelse kort efter Kabuls fald.
Det faktum, at en kvindelig journalist kunne interviewe en repræsentant fra Taleban live, trak overskrifter verden rundt. Men nu har Beheshta Arghand følt sig nødsaget til at forlade Afghanistan ligesom tusindvis af hendes landsfæller. Til CNN Business skriver hun, at hun har forladt landet, fordi hun frygter Taleban.




























