DR træder for alvor ind i den digitale æra med de omlægninger, der blev lanceret mandag, siger ekspert i public service Julie Münter Lassen, der er postdoc ved afdelingen for medievidenskab og journalistik på Aarhus Universitet.
»Det harmonerer fint med den udvikling, vi har set gennem nogle år, med stadig større brug af on demand-tilbud, som også de ældre nu bruger«, siger hun.




























