’Minoriteter sigtes ofte grundløst’ lød en stor overskrift på Politikens trykte udgave sidste lørdag, 2. oktober, og inde i avisen uddybede vi på en hel side, hvordan politiet herhjemme ifølge en ny stor undersøgelse har det med at rejse grundløse sigtelser mod borgere med mellemøstlig eller afrikansk baggrund.

Også på politiken.dk kunne man samme dag læse, hvordan politiet åbenbart bedriver etnisk profilering, og avisens ledende artikel i tirsdags handlede om ’Politiets blinde øje’.

Vores journalistik tog afsæt i en videnskabelig artikel, der var blevet fagfællebedømt og antaget til tidsskriftet European Journal of Criminology. Den var skrevet af forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet og byggede på et datasæt på hele 1,7 millioner sager siden 1998.

Torsdag i denne uge fik redaktionen en henvendelse fra forskerne bag undersøgelsen: Der var fejl i deres materiale, og at den havde været der lige fra begyndelsen: forskningsartiklen handler om tiltaler og ikke sigtelser, som ellers var grundlaget for projektets hovedkonklusion.

Sigtelser rejses, når politiet mistænker en bestemt person for at have begået en forbrydelse, mens tiltaler først rejses, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er hold i sagen, og at der under efterforskningen er fundet beviser nok til at få den sigtede dømt.

Derfor kan studiet ikke bekræfte, at der er en forskel mellem personer med dansk og anden etnisk baggrund, når det gælder sigtelser, der fører til dom, og forskerne trak deres artikel tilbage.

Hvorfor trak Politiken ikke også omgående sine artikler tilbage?, har flere læsere spurgt mig.

Jeg ryddede Fejl og Fakta for rettelser og brugte i stedet pladsen til en forklaring i den trykte fredagsavis, og redaktionen bragte samme dag en artikel om den fejlbehæftede undersøgelse. På politiken.dk bragte vi også en artikel om sagen, og de gamle artikler var allerede torsdag eftermiddag, da forskerne slog alarm, blevet forsynet med tydelige rettelser og senere med henvisninger til den nye artikel, som forklarede, at den var helt gal, og at man ikke kunne stole på undersøgelsen og dermed ej heller på vores journalistik om sagen.

Det er klart, at sagen er et mareridt for forskerne, men den er så afgjort også en pinlig sag for en avis, der lever af sin troværdighed. I de situationer, som lykkeligvis er sjældne, er det næsten umenneskeligt fristende at lade de fejlbehæftede artikler forsvinde fra politiken.dk med nogle få klik og håbe på, at de trykte aviser allerede ligger dybt nede i landets mange papircontainere.

Men troværdigheden bevarer man bedst ved at stå ved sine fejl, og derfor lader Politiken ikke offentliggjort materiale forsvinde. De forkerte artikler kan stadig læses på politiken.dk – vel at mærke med tydelige rettelser og med links til den nye artikel, der forklarer, hvad der gik galt.

Samtidig bliver de fejlbehæftede artikler fra den trykte udgave, der gemmes for eftertiden i databasen Infomedia, selvfølgelig også forsynet med rettelser.

I øvrigt er det i realiteten umuligt at lade fejlbehæftede artikler forsvinde, for de vil altid kunne findes frem på nettet.

Den tid, man kunne bruge på at finde gamle artikler og slette dem, er bedre brugt på at rette.

Mens man ærgrer sig og krummer tæer.

fortsæt med at læse

Forskere må trække fagfællebedømt studie om profilering tilbage