At skelne sandt fra falsk bliver en af de største digitale discipliner, og her kan publicistiske medier gøre en forskel, skriver Pernille Tranberg i denne mediekommentar.

Min ven fik den kunstige intelligens til at skrive en falsk artikel om mig, som var jeg anklaget for korruption. Meget skræmmende

Israelere i tech-branchen protesterer over regeringstiltag. På et af skiltene står der: 'Selv uden ChatGPT ved vi, at I tager fejl'.   Foto: Corinna Kern/Ritzau Scanpix
Israelere i tech-branchen protesterer over regeringstiltag. På et af skiltene står der: 'Selv uden ChatGPT ved vi, at I tager fejl'. Foto: Corinna Kern/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Sidste år rullede en dybt foruroligende video hen over TikTok. Den havde BBC’s logo og grafik på og lignede de andre professionelle videoer, som BBC producerer til det sociale medie. Men denne video, som påstod, at Polen var ved at invadere Ukraine, var falsk fra ende til anden, og BBC havde et hyr med at få den stoppet og forklaret på mediets Reality Check-hjemmeside.

I krig er sandheden det første offer, siger man. Men sandheden bliver også et offer på internettet med kunstigt intelligente værktøjer. Med dem er det blevet nemmere at masseproducere løgne og propaganda, så de ligner fakta. Ja faktisk kan man i dag forfalske live broadcasting, altså mens det sker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her