Både Danmark og EU pøser penge ind i kampen mod fake news. Big tech bidrager også, men de bestemmer samtidig, hvordan vi skal bekæmpe dem, og derfor tjener de også penge på dem. Det viser de allerførste rapporter, som de store platforme har leveret i sidste uge i kølvandet på EU’s frivillige ’Code of Practice on Disinformation’.
Metas rapport er interessant. Meta, som står bag Facebook og Instagram, mener selv, at deres indsats med advarsels-mærker på fake news er effektive. Ifølge dem stopper disse mærker nemlig 95 procent af brugerne i at klikke på dem. Nå, tænker man, det lyder som mange, men når man så undersøger såkaldte click-through rater på Facebook, er der tale om 2,5 procent for publicistiske mediers indhold og maks. 1,6 procent for reklamer (de fleste er under 1 procent). Så er en 5 procent click-through rate for fake news altså rigtig høj.




























