Kender I det, når en indrømmelse lyder som en undskyldning, men i virkeligheden er det modsatte? I stil med »jeg er ked af, hvis nogen har oplevet min adfærd som stødende« eller »jeg vil gerne beklage, at mine udtalelser er blevet misforstået«.
Det er vist i den kategori for ikke-erkendelser, at man må placere Fox News’ indrømmelse, efter den konservative nyhedskanal tirsdag aften dansk tid indgik et sidste-minuts forlig med valgmaskine-virksomheden Dominion.