Formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, fratræder som formand. Det oplyser han i en pressemeddelelse onsdag.
Her skriver Jørgen Ejbøl:
»Efter 30 års arbejde for Jyllands-Posten har jeg besluttet at fratræde som formand for Jyllands-Postens Fonds bestyrelse med virkning fra i dag«.
Han skriver ikke noget om, hvorfor han trækker sig, men takker i stedet medarbejdere og samarbejdspartnere for »den altafgørende tillid og inspiration i forløbet«.
»JP/Politikens Hus er økonomisk og organisatorisk solidt rustet til fremtidens udfordringer, som jeg trygt overlader til medarbejderne og mine efterfølgere«, skriver Jørgen Ejbøl.
Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Jørgen Ejbøl og fra formanden for JP/Politikens Hus, Lars Munch, men de har ikke svaret på vores henvendelser.
Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel Gjertsen skriver på X, at hun havde »sat snuden op efter, at samarbejdet skulle vare længere«:
»Men beslutningen om at stoppe nu er nødvendig og det bedste for Jyllands-Posten. Fuld fart«.
Beslutningen kommer efter små tre uger med massivt fokus på Jørgen Ejbøls rolle som formand for Jyllands-Postens Fond, der sammen med Politiken-Fonden ejer mediekoncernen JP/Politikens Hus.
Sagen begyndte for alvor at rulle, da Politiken 1. maj kunne afsløre, at Jørgen Ejbøl havde fået en slags fødselsdagsbonus på 2,1 million kroner. Penge, han skulle have haft, da han efter reglerne skulle gå på pension som 75-årig i februar i år.
Ejbøl valgte i stedet at få lavet reglerne i bestyrelsen om, så han kunne fortsætte, selv om han reelt var faldet for aldersgrænsen.
Alligevel fik han sin bonus på 2,1 million kroner udbetalt i februar.
Til Politiken forklarede han, at alt var gået efter reglerne:
»Tror du, det er wild west, det her?«, sagde han.
Dagen efter måtte Ejbøl meddele, at han betalte millionerne tilbage. Efter konsultation hos hans advokat stod »det klart, at aftalen ikke holder juridisk«.
Myndighed kræver svar
Men kritikken af Jørgen Ejbøl og hans ledelsesstil forstummede ikke.
Den afsatte næstformand Michael Holm fortalte, at han var blevet fyret fra bestyrelsen af Jørgen Ejbøl og havde fået lukket for sin adgang til bestyrelsesmateriale, selv om han formelt stadig var medlem.
Ligeledes fortalte han, at Jyllands-Postens Fond ikke havde drøftet fyringen af tidligere forsvarschef Peter Bartram som formand for bestyrelsen for JP/Politikens Hus, der driver virksomheden. Det mente Michael Holm ville have været naturligt før så stor en beslutning.
Den store bonus og fyringen af Michael Holm fik Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med erhvervsdrivende fonde, til at bede om en forklaring. Ikke bare på, hvad der foregik i Jyllands-Postens Fond, men også i den anden ejerfond, Politiken-Fonden.
Erhvervsstyrelsen ønskede nemlig også en forklaring på forhold i den anden ejerfond, Politiken-Fonden. Her var Lars Munch formand. Han måtte i 2022 vige pladsen som formand for JP/Politikens Hus, fordi Jyllands-Postens Fond med Jørgen Ejbøl i spidsen krævede, at Peter Bartram blev formand.
Men efter to år på den post blev Peter Bartram fyret af Jørgen Ejbøl igen. Og Lars Munch blev hentet tilbage som formand. Men til et formandsvederlag på 2,5 millioner kroner – 2,5 gange så meget, som Peter Bartram havde fået. Det har Erhvervsstyrelsen bedt om en forklaring på fra begge ejerfonde.
Fonds- og ledelseseksperter har i en række medier kritiseret forholdene i JP/Politikens Hus. De har blandt andet fremhævet, at millionbonusser til bestyrelsesformænd er helt uhørt, og at det er ulovligt at fyre medlemmer af en bestyrelse i en erhvervsdrivende fond. Det er kun Erhvervsstyrelsen, der kan det.
Jørgen Ejbøl og Lars Munch er arkitekterne bag fusionen af Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet i 2003, der har gjort JP/Politikens Hus til en af Danmarks største medievirksomheder.
Lige siden har de to siddet på magten i koncernen. Først som hhv. formand og direktør i koncernen og senere som formænd for de to ejerfonde, Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden.
Problematisk sag
»Sådan som tingene har udviklet sig i den seneste fase, vil det nok være godt for fusionen og JP/Politikens Hus’ mulighed for at udvikle sig, at den får lov til at gøre det uden Jørgen Ejbøl i systemet«, siger mediekommentator Jacob Mollerup.
»Det kan give arbejdsro. Og det er ikke for at fratage ham hans mange bidrag til husets udvikling, men jeg tror, at det i den nuværende fase har skabt mere forvirring end fremdrift«.
Per Nikolaj Bukh, der er professor og ekspert i ledelse og økonomistyring på Aalborg Universitet, siger, at Jørgen Ejbøl ville have siddet med en problematisk rolle, uanset om Erhvervsstyrelsen havde grebet ind eller ej.
»Der er nok tale om en eller anden form for erkendelse af, at han omdømmemæssigt er blevet et problem ikke bare for fonden, men også for de underliggende medier, som han jo har stor veneration for«, siger Per Nikolaj Bukh.
Ville Erhvervsstyrelsen have afsat ham under alle omstændigheder?
»Det er supersvært at sige, for der er ikke særlig mange fortilfælde, hvor tilsynet går ind med det store apparat og sanktioner. Men man kan ikke udelukke, at der vil komme en tilsynsreaktion i den her sag«.
Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden skal fortsat aflevere en grundig redegørelse til Erhvervsstyrelsen om sagen senest 31. maj. Det er uvist, hvad det kan få af konsekvenser for de to ejerfonde, men den mest alvorlige konsekvens i den slags sager er, at styrelsen afsætter en bestyrelse.
fortsæt med at læse
