Mere end hver femte undgår ’tit’ eller ’nogen gange’ nyheder.
Det er en stigning på fem procentpoint sammenlignet med år.
Det viser årets rapport om danskernes brug af nyhedsmedier fra Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.
Den stigende tendens med at undgå nyheder kan skyldes, at mange overvældes af nyhedsbilledet.
Det siger Kim Schrøder, der er professor i kommunikation fra Roskilde Universitet og leder af den danske del af Reuters-undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
»Selv om danskerne ikke undgår nyheder i så høj grad som i mange andre lande, så undgår også danskerne i stigende grad nyheder. Det er en udvikling, som vi har fulgt i flere år«.
»Vores undersøgelser peger på, at det ikke har så meget at gøre med nyhedens indhold eller vinkel, men mere med den samlede mængde af nyheder. En hel del danskere lider simpelthen af nyhedsovervældelse«, siger han.
Ifølge rapporten oplever mere end hver tredje den samlede mængde nyheder som overvældende.
ritzau

























