Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Personlighed. Modist Susanne Juul, der har værksted og butik i centrum af København, oplever, at der igen er interesse for den håndlavede hat. At investere i sådan en i filt, pels, uld eller strå koster op til 4.000 kroner.
Foto: Finn Frandsen

Personlighed. Modist Susanne Juul, der har værksted og butik i centrum af København, oplever, at der igen er interesse for den håndlavede hat. At investere i sådan en i filt, pels, uld eller strå koster op til 4.000 kroner.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hatten er på vej tilbage

De tilbageværende danske modister og hattemagere ser lyst på fremtiden.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Susanne Juul har travlt. Forår betyder fester, og det er højsæson for bryllup og barnedåb. Det betyder en lind strøm af kvinder, som har brug for en hat.

»Tidligere var det typisk kun bruden og hendes mor, der havde hat på til et bryllup. Nu vil veninderne og søstrene også have hat. Det er vokset markant de seneste fem-seks år«, forklarer Susanne Juul.

Hun er modist og driver i København en af de få tilbageværende danske butikker, hvor man kan få lavet en hat fra bunden. Butikken er netop blevet udvidet – så stor er efterspørgslen – og fra sin arbejdsplads med udsigt til St. Kongensgade kan Susanne Juul se, at hattens status har forandret sig.

LÆS OGSÅ

»Hvad angår festhattene, er jeg sikker på, at de store fester i kongehuset inspirerer andre til at få en hat. Men hatten er også del af hverdagen. Denne vinter, som var mild, har jeg solgt mange filthatte, som damer bruger i stedet for huer. En hat giver mere personlighed end en hue, og det virker, som om flere vil forkæle sig selv med et stykke håndværk«.

De hatte, som Susanne Juul laver i filt, strå, pels eller uld, kan koste op til 4.000 kr.

Hatten i nutiden
I mange år var hatten helt ude af gade- og modebilledet. Det gik hårdt ud over hattemagere og modister.

Engang kunne ingen voksne finde på at vise sig offentligt uden noget på hovedet, men vi lever i uformelle tider, hvor en baseballkasket er det vildeste, de fleste kan finde på at sætte på hovedet.


Men noget er sket. Både blandt kvinderne, som kommer til Susanne Juul og får lavet en hat fra bunden, og hos mændene, der har været gennem en stærk bølge med fedora-hatte og ikke mindst sixpence-kasketter.



Hvad angår hattemagerne – eller modisterne, som de kaldes, når det er håndværk, det handler om – er de i dag en lille eksklusiv skare, men rygterne om deres død er overdrevne.

Det vil foreningen Danske Hattemagere og Modister vise, når de 3. maj åbner en udstilling i Rundetårn i København. Her præsenteres hatten i nutiden med afstikkere til hatten i arbejdstøjet, på hovedet af kendte og kongelige, teaterhatte, talenter fra designskolerne og modistarbejde fra kollegaer i Norge, Sverige og Storbritannien.

Der er blot 14 medlemmer af foreningen, der er forholdsvis ny, og 3 af dem sidder på Det Kgl. Teater, en kort gåtur fra Susanne Juuls butik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vil vise, at faget er i live. Det er ikke et museumsfag at lave hatte«, siger Helene Holst Echwald, da hun tager imod på teatrets hatte- og blomsterværksted.



Her fremstiller hun sammen med Pernille Rode og Mathias August Borg alle de hatte, dyrehoveder, diademer og hårsmykker, man ser i Operaen, Skuespilhuset og på Gamle Scene. Og en hel del andre løsdele som handsker, bælter, tasker og vinger. Både de små vinger til balletten ’Sylfiden’ og store brutale sorte vingefang, der er i brug, når operakorpset spiller ’Valkyrien’, er opstået hos modisterne.

»Man skal være født nysgerrig for at være modist. Det handler meget om at undersøge, hvad der kan lade sig gøre«, siger Pernille Rode.



På væggene står en omfattende samling af hatteblokke og kranier i træ. De bruges til at forme hattene efter.

»Hvis en hat skal have en funktion, kommer man til os«, fortæller Mathias August Borg og viser en høj hat, der kan åbnes og springe dramatisk op midt i en forestilling.

På hatteværkstedet er de ikke i tvivl om, hvad deres favoritstykke er. Det skal være et med masser af hatte, og så peger pilen på ’My Fair Lady’, som Det Kgl. Teater satte op i 2010. Få bliver uddannet

At modistfaget er så småt, skyldes ikke kun, at der i mange år blev købt færre håndlavede hatte; der er også kun få steder at blive uddannet. Hatteværkstedet er stort set den eneste mulighed for at komme i praktik herhjemme, og Det Kgl. Teater har i løbet af 30 år blot lært 18 modister op. En praktikant er netop stoppet, og der kommer en ny til august.

Mathias August Borg er oplært i huset, Pernille Rode stod i lære hos Otto P. i Mikkel Bryggers Gade, mens Helene Holst Echwald lærte faget hos den legendariske Ingeborg Larsen i Modemagasinet på Nørrebrogade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Foreningen er med til at samle det lille miljø og har bl.a. arrangeret kurser med den britiske modist Jane Smith. Så bliver der lavet historiske kyser og nørdet igennem sammen med en af branchens kapaciteter, der både underviser og laver hatte til teater og film. Der vil være et arbejdende hatteværksted, når udstillingen ’1000 og en hat’ åbner i Rundetårn, og man har gjort meget ud af at skaffe nye hatte til lejligheden. »Det er ikke en historisk udstilling. Den skal vise faget bredt og understrege, at modister ikke er en truet dyreart«, siger Mathias August Borg. Også Susanne Juul ser positivt på hattens fremtid. »Jeg er sikker på, at vi kommer til at se endnu flere hatte i gadebilledet. Da jeg begyndte, lignede alle kunder hinanden. Par kom ind i butikken i ens vindjakker og rygsække. Nu går mænd igen i jakkesæt, og kvinder klæder sig feminint. Der er flere forskelle og mere rummelighed i moden. Hatten er kommet med på den bølge og er med til at give personlighed«.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden