blomst. Jean Voigt er designeren bag disse kreationer fra 1960erne, som nu har fået permanent plads på Dansk Designmuseum.
Foto: Pernille Klemp

blomst. Jean Voigt er designeren bag disse kreationer fra 1960erne, som nu har fået permanent plads på Dansk Designmuseum.

Mode

Museum slår langt om længe et ridderslag for dansk mode

Efter mange års tilløb får mode og tekstil permanent udstilling på Designmuseum Danmark.

Mode

Tekstilsamlingen har været gemt godt væk på Designmuseum Danmark. Bortset fra enkelte udstillinger med historiske materialer og tøj fra udvalgte designere har samlingen kun været til at finde, hvis man virkelig havde et ærinde og blev lukket ind for at studere f.eks. broderier, kniplinger eller rokokoperioden.

På torsdag rykker samlingen ud i lyset, når museet for første gang nogensinde åbner en permanent udstilling med mode og tekstil. Det skyldes ikke mindst et ønske fra publikum.

»Der er meget stor efterspørgsel på udstillinger om mode, og vores skoletjeneste har længe bedt om bedre muligheder for at hjælpe skoleklasser og studerende med at komme tæt på mode og tekstiler«, forklarer museumsinspektør Kirsten Toftegaard.

Tomme montrer

Hun er udstillingens kurator og ansvarlig for at binde beklædning, tilbehør, tekstiler og meget mere sammen, så man kan bevæge sig gennem modehistorien fra 1700-tallet til i dag. Udvalget er sket med fokus på håndværket, formgivningen, materialerne og funktionen.

Men der er lige et stykke vej endnu. Kirsten Toftegaard står midt i de kommende udstillingslokaler, hvor montrerne endnu er tomme, og det er tømrernes redskaber, der fylder lokalet med lyd.

På en fremskudt hædersplads troner allerede en gine klædt i en sort fjerkjole designet af Erik Mortensen for det franske modehus Balmain i 1986. Ved siden af står de tre Gyldne Fingerbøl, den danske modeskaber modtog som bevis for sine evner, og på væggen hænger en stribe af hans håndtegnede skitser.

De færreste besøgende vil være i tvivl om, at her foregår noget særligt, som fortjener at blive vist frem og hyldet for sit design, men faktisk var det 124 år gamle Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) længe om at acceptere mode og beklædning som vigtigt design.

50'erne holdningsændring

Holdningsændringen kom i 1950’erne, da man begyndte at købe eksempler på kunsthåndværkertøj.

»Det var en bevægelse, hvor en modedesigner samarbejdede med en væver eller stoftrykker, som skabte materialer til tøjet. Museet samlede ellers ikke på mode, mens når der var en kunsthåndværker inde over, blev det legalt og noget andet end den flygtige mode«, fortæller Kirsten Toftegaard.

Det første indkøb skete i 1958 og er med på udstillingen i form af stoftrykkeren Ruth Christensens spraglede kjole. Et andet kunstværk er et stærkt grafisk samarbejde omkring en kittelkjole mellem væveren Vibeke Klint og skrædderen Alice Mogensen.

Siden har museet suget tidens mode til sig og opbygget en samling. Den er ikke så stor som Nationalmuseets dragtsamling, og den har et andet fokus. Det handler ikke så meget om hverdagen og brugen af tøjet – på Designmuseet er netop udførelsen og detaljerne det centrale.

Globaliseret mode

På 1. sal er arbejdet i gang med gøre tøjet klar til mødet med publikum. Der dampes og syes, og tidsperioder kommer pludselig tæt på hinanden. En overdådig kjole fra 1876 med broderier og ’klunker’ for neden på det gulvlange skørt står tilfældigt over for en moderne stribet kjole fra Nørgaard Paa Strøgets samarbejde med svenske Acne.

De kommer i fremtiden til at bo i hver sin afdeling, men Kirsten Toftegaard håber, at udstillingen kan skabe sammenhæng og vise, at ideer er blevet genbrugt og versioneret gennem århundreder.

Når man ser de kommende udstillingsgenstande, er det i hvert fald tydeligt, at dansk mode ikke kan betragtes isoleret. Moden har længe være globaliseret. I 1950’erne købte danske stormagasiner og modesaloner retten til at lave egne kopier af f.eks. Dior-kjoler eller Jacques Griffe-frakker, og i afsnittet med tøj fra 1700-tallet er der flere smukke kinesiske broderier, som handelsfolk bragte med hjem til Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kreationer med plisseringer

Andre steder møder man indiske tekstiler fra 1800-tallet, avancerede kreationer med plisseringer signeret Mariano Fortuny i Venedig i 1910’erne og et indslag af 1960’er-futurisme fra André Courrèges’ hånd.

Museet overtog for nogle år siden en stribe Courrèges-kjoler fra en ældre kvinde. Kirsten Toftegaard fortæller, at hun talte indgående med damen for at sikre sig, at hendes familie ikke ønskede at arve de tidstypiske lårkorte kjoler. Når først en kjole er givet til museet, kan man ikke få den tilbage.

»Senere blev jeg kontaktet af giverens datter. Hun huskede kjolerne og ville gerne have lov til at se dem igen. Det fik vi selvfølgelig arrangeret«.

Nu kan vi andre også studere dem og diskutere, om det var Courrèges i Paris eller Mary Quant i London, som var først med miniskørtet.

Nutiden på museum

En ting er at fortælle historier om noget, der sket for længe siden. Noget andet er at kuratere nutiden. ’Mode & Tekstil’ har en stribe friske indslag fra de seneste års danske mode, og valget er faldet på bl.a. Henrik Vibskovs strik og Peter Jensens stilsikre og humoristiske stil.

Anne Sofie Madsen er også smuttet gennem nåleøjet og har fået kanoniseret en nederdel og en bluse fra efterårskollektionen 2013. Det er et dramatisk sæt tiltænkt en krigerprinsesse med snørebryst og frynser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Anne Sofie Madsen er et naturligt valg. Vi skal ikke vise det, som alle går med, men fremhæve det særlige. Hun er avantgarde og en toneangivende designer med en stærk sans for håndværk«, siger Kirsten Toftegaard.

Betyder det, at Anne Sofie Madsens design kommer på museum, at tøjet kan betragtes som kunst?

»De seneste 10-20 år er den skarpe grænse mellem kunst og design blevet udvisket. Vi omtaler designerne som kunstnere og skelner ikke mellem kunstarterne. Så ja, når Anne Sofie Madsens tøj bliver vist på Designmuseet, er det kunst«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce