Traditionelle modemedier taber terræn og penge i den digitale udvikling. Det vil fortsætte, mener to af branchens markante aktører, magasinmanden Imran Amed og journalisten Suzy Menkes. Alligevel tror de på en fremtid med fysiske nichemagasiner. (arkivfoto)
Foto: Per Folkver

Traditionelle modemedier taber terræn og penge i den digitale udvikling. Det vil fortsætte, mener to af branchens markante aktører, magasinmanden Imran Amed og journalisten Suzy Menkes. Alligevel tror de på en fremtid med fysiske nichemagasiner. (arkivfoto)

Mode

De gamle modemedier skranter

Hvad er fremtiden for de fysiske magasiner, efter at Instagram og bloggere har ændret måden, moden dækkes på?

Mode

Det var egentlig meningen, at jeg skulle diskutere digitale medier med Imran Amed, men det første, han gør, er at give mig et magasin på papir.

Imran Amed er manden bag Business of Fashion – et netmedie, der i løbet af 10’erne har udviklet sig til et centralt mødested for modebranchen. På webstedet findes nyheder om såvel designere og æstetik som økonomi og fusioner. Der er modeugefotos side om side med analyser af luksusmarkedet i Kina.

BoF er født digitalt, men to gange om året udgiver man et printmagasin, selv om den slags af mange anses for at være so last century.

»Fysiske objekter har stadig en stor værdi. Især i en branche, hvor man sætter pris på billeder, design og æstetik. Det er en måde at få vores navn til at leve på i den fysiske verden også«, forklarer Imran Amed.

»Medieselskaber kan ikke nøjes med at have ét udtryk. De skal findes digitalt, være på sociale medier, lave levende billeder, print og arrangere begivenheder«.

Imran Amed var for nylig i Danmark for at deltage i Copenhagen Fashion Summit, hvor han sad i et panel, der talte om modemediernes forhold til bæredygtighed.

Han kom ind i medie- og modebranchen som outsider. Tidligere arbejdede han som managementkonsulent og observerede et hul i markedet for et seriøst medie for modefolk. Business of Fashion begyndte som en personlig blog og er vokset til en magtfaktor branchen med seriøse investorer i ryggen. Vanity Fair kalder ham »modens barometer«.

Engang var modesystemet enkelt. Traditionelle modemagasiner havde monopol på information og billeder, men siden årtusindskiftet er de blevet presset hårdt af den digitale udvikling. Bloggere og billedmedier som Instagram forandrer den måde, hvorpå mode kommunikeres og påvirker ikke mindst modemediernes økonomi.

Nye stemmer

Imran Amed fremhæver, at mange nye stemmer i dag kommer til orde, og det er godt for indholdsdelen af medierne.

»Jeg er bekymret for økonomien, og de gamle magasiner vil få det endnu hårdere. De har hidtil været sikre på, at store modemærker købte annoncer. Nu har vi digitale medier, hvor alt kan analyseres, og man kender en annonces rækkevidde. Den vare kan de trykte medier ikke levere«.

Til gengæld vurderer han, at nichemagasiner som The Gentlewoman og Fantastic Man kommer til at blomstre.

»De er små og ekstremt målrettede. Man forstår, hvem der vil læse dem, bare ved at se deres design. Det kan være et effektivt sted at annoncere, selv om der måske kun er 10.000 eller 50.000 læsere«.

En af de modejournalister, som ikke bare har observeret skiftet fra papir til digital, men selv har taget det, er Suzy Menkes.

Den 72-årige brite er en legende med næsten 50 års erfaring, ikke mindst fra International Herald Tribune. Hun rykkede i 2015 til Vogue, hvor hendes personlige klummer og reportager kan læses online.

Hun fortæller, at skiftet til kortere og mere billedbaseret modekommunikation i høj grad skyldes, at læserne reagerer hurtigere og har meget at vælge mellem.

»Jeg bliver selvfølgelig frustreret, når en artikel, jeg skriver til 18 Vogue-redaktioner verden over, får mindre opmærksomhed end min Instagram-kommentar om en kjole på den røde løber«.

Det siges uden bitterhed. Suzy Menkes er kendt som en seriøs fighter. Da de første bloggere i slutningen af 00’erne fik plads på 1. række ved de store modeshows i Paris, brokkede mange redaktører sig. Suzy Menkes åbnede den bærebare og tog kampen op.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det påvirker modejournalistikken, at alle i dag er et medie. Alle poster billeder og kommenterer. Vi, der er permanente journalister, skal virkelig tage os sammen for at trænge igennem«.

Uafhængighed er vigtigt

Suzy Menkes følger med tiden, men er af den gamle skole. Hun er kendt som en uafhængig stemme i en branche, hvor der ofte er et meget tæt forhold mellem annoncer og redaktionelt indhold.

»Jeg føler intet behov for at være venlig over for designere eller mærker, og jeg vil advare alle journalister mod venskab med kilderne. Det er helt tosset, når journalister eller bloggere modtager gaver og gratis tøj. Jeg vil selv vælge mit tøj, og jeg har ikke brug for flere håndtasker!«.

Imran Amed fik uafhængighedsspørgsmålet tæt på, da han ledte efter investorer til Business of Fashion. Verdens største luksusmodeproducent, LVMH, tilbød at skyde penge i mediet, men at dele ejerskab med koncernen bag Louis Vuitton, Dior, Kenzo m.fl. ville gøre det svært at rapportere frit om modebranchen.

»Vi har en klausul i aftalen, der garanterer redaktionel frihed. Det er vigtigt for mig, og jeg bruger daglig tid på at forklare redaktionen, at vi først og fremmest har et ansvar over for læserne. Uafhængighed er en kerneværdi for os. Læserne er ikke dumme, de gennemskuer med det samme, hvis man prøver at snyde dem«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce