Oversize. En kreation af franske Comme Des Garcons under modeugen i Paris.
Foto: Yomiuri Shimbun/AP

Oversize. En kreation af franske Comme Des Garcons under modeugen i Paris.

Mode

Effektjageriet går amok på modeuger i Paris og Milano

Voldsomme farver og kantet miks af former har været en vigtig del af sæsonens modeuger.

Mode

Spandex er normalt et usynligt materiale, der får vores tøj til at glide bedre på og sørger for, at det ikke strammer. Den syntetiske fiber bliver brugt til bh-stropper og anvendes til at få alt fra leggings til badedragter til at strække sig og få kropsform.

Men ser man bort fra dragter i superhelte-film og koncerter med heavy metal-grupper fra 1980’erne, er det sjældent, at spandex i sig selv har en hovedrolle.

Hvis man laver intelligent, velkonstrueret tøj til alle typer af kvinder - tynde, tykke, trofæhustruer eller topchefer - er det en feministisk handling

Det ændrede Balenciaga på under Paris Fashion Week, hvor traditionsmærket under ledelse af øjeblikkets moderebel nummer 1, Demna Gvasalia, førte spandex frem på catwalken og viste megastramme leggings, der var vokset sammen med sko og støvler.

Hvor andre ville forsøge at skjule materialet, skruede Gvasalia op for en farvepalet af lilla, postkasserød, sølv, brun og pyntede med blomster og mønstre, så ingen kunne undgå at lægge mærke til spandex-øjeblikket. De stramme benpartier var kombineret med løse overdele, voluminøse jakker og endda sorte frakker i mere spandex, som ikke ville falde udenfor til en fetich-fest.

»Dårlig smag lavet godt«, bemærkede Vanessa Friedman, moderedaktør for New York Times, under showet på Twitter. Bagefter uddybede hun sin holdning i avisen og kom frem til, at den øjeblikkelige udgave af Balenciaga er »en opvisning i kitsch chic«.

Instamode

De voldsomme farver og det kantede miks af former har i det hele taget været en vigtig del af sæsonens modeuger. Både Milano og Paris har været alt andet end monokrome, og flere modebetragtere mener, at øjeblikkets interesse for heftige kulører, vilde mønstre og usædvanlige silhuetter er drevet af de sociale medier.

Billederne fra modeugerne spredes i stor stil via f.eks. Instagram, og hvis man skal konkurrere med en fotostrøm af katte, overpyntede fødselsdagskager, solnedgange, byture og popstjerner på scenen, er det ikke nok for en designer at komme med en nydelig lille kjole i sort og et par diskrete øreringe.

Den notoriske populist Jeremy Scott hos Moschino har skabt sit navn ved at lave tøj med høj visuel effekt, og hans seneste kollektion gør en dyd ud af, at mode på skærmen opleves todimensionelt. Han havde udstyret alle sine modeller med små tapper, som var de påklædningsdukker, man selv kan hæfte kjoler, tasker, sko og andre frisurer på.

Udviklingen er ofte blevet kommenteret (negativt) af den japanske modefilosof Rei Kawakubo, og denne gang viste hendes Comme des Garçons kjoler og frakker, der var demonstrativt overdimensionerede. Man så noget af det samme hos en anden enegænger, amerikaneren Rick Owens.

Rei Kawakubo meddelte modepressen i Paris, at der var tale om ’usynligt tøj’, selv om man ville vække temmelig meget opmærksomhed, hvis man tog i Rema 1000 for at hente mælk og bananer klædt i en af hendes gigantiske konstruktioner. De ligner et miks af pupper og de der sumobryder-dragter, man kan hoppe i til en polterabend.

Der er næppe mange, som kommer til at gå i disse skulpturelle konstruktioner, men Rei Kawakubos tanker har det med at sive ned i modebranchen. Comme des Garçons-kollektionen til efterår 2012 virkede i nuet også helt skør med flade frakker i overstørrelse, men den var med til at få andre til at tænke oversize, og de kolossale jakker er nu en fast del af mange mærkers repertoire.

Nye navne i spil

På det strukturelle plan bød modeugen i Paris på de første møder med en stribe nye designere, som skal udfylde store sko i historiske modehuse som Yves Saint Laurent, Dior og Lanvin.

YSL har været gennem en turbulent periode, hvor Hedi Slimane satte gang i en foryngelseskur, rykkede designstudiet til Los Angeles og ændrede mærkets navn til Saint Laurent Paris. Slimanes friske rock-inspirerede look har været godt for økonomien, og han viste, at man med god styling kan få modedyr til at betale tusindvis af kroner for ultrasmalle bukser og bikerjakker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

hvis man skal konkurrere med en fotostrøm af katte, er det ikke nok for en designer at komme med en nydelig lille kjole i sort og et par diskrete øreringe

Hans afløser, Anthony Vaccarello, var i sin debut tro mod husets rødder i en slags 1970’er-glamour med korte nederdele, stramme smokingjakker og en hel del læder. Mærket hedder nu igen YSL, men kollektionen virkede sjovt nok mere gammeldags end Hedi Slimanes bevidste retro.

Hos Dior hedder den nye kreative chef Maria Grazia Chiuri (eks-Valentino), og hun er den første kvinde på posten i husets 70 år lange historie. Det markerede hun meget konkret med slogan-T-shirts med påskriften ’We should all be feminists’, og hendes fortolkning af korte fægtejakker og blonder var noget mere firkantet, end man så hos den poetiske Raf Simons, som hun afløser.

Mens sloganerne var som født til Instagram, var den ofte kritiske modeskribent Cathy Horyn fra New York Magazine ikke imponeret.

Hun mener, at Chiuri bør droppe nemme slogans og gøre noget konkret feministisk ved modens verdensbillede i stedet.

»Hvis man laver intelligent, velkonstrueret tøj til alle typer af kvinder – tynde, tykke, trofæhustruer eller topchefer – er det en feministisk handling«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce