Modeeksport. Dagen før modeugen starter, er opvarmningen i gang i Bella Center, som er en af de største handelspladser for et af Danmarks største eksporterhverv.
Foto: Sara Galbiati

Modeeksport. Dagen før modeugen starter, er opvarmningen i gang i Bella Center, som er en af de største handelspladser for et af Danmarks største eksporterhverv.

Mode

Modeller skal få gang i en presset modebranche

Copenhagen Fashion Week åbner i dag. Den skal redde branchen fra en truende nedgang i eksporten.

Mode

I dag starter Copenhagen Fashion Week, i daglig tale modeugen, med alt hvad det indebærer af nye designkollektioner, pindemadder og catwalks.

Men modeugen skal meget mere end blot guide i, hvad efterårets tøjkollektioner byder på af nye farvetrends.

Modeugen er en handelsplatform, som skal sikre, at et af Danmarks største eksporterhverv overlever og forbliver konkurrencedygtigt på det internationale marked.

Det er særligt nødvendigt denne gang, for i de første tre måneder af 2012 er eksporten nemlig faldet med cirka 3 procent.

Det sker efter et år, hvor tal fra modebranchens virksomheder og Danmarks Statistik ellers har vist, at modebranchen trodsede krisen med en stigning på 11,1 pct. af den samlede eksport af dansk beklædning.

LÆS OGSÅ

»Modeugen er med til at sætte København på modeverdenskortet og med til at sikre handelsaftaler med internationale indkøbere«, siger Chris Bigler, finansdirektør hos IC Companys, og han ser modeugen som en vigtig platform.

Vi skal fortsat fokusere på, hvordan vi styrker Københavns modeuge, for det er jo en kæmpe fordel for danske virksomheder, at vi har en stærk hjemmebane, som kan markedsføre sig stærkere internationalt.

Branchens udfordringer
Selv om kalenderåret 2010-2011 viste en generel stigning, var det blot 10 procent af den danske modeindustri, som stod for 90 procent af eksporten.

En af de virksomheder, som er med i de 10 procent, er IC Companys, som er en af Nordeuropas største modevirksomheder med en omsætning på over 3 milliarder kroner og mere end 2.500 ansatte.

Chris Bigler er dog ikke blottet for optimisme på branchens vegne, men påpeger, at beklædningsindustrien står over for flere udfordringer.

»Den helt store udfordring er, at detailhandlen stadig er presset, og det smitter af på køberne. Det er blevet sværere at sælge tøj i butikkerne. Og så har forbrugernes adfærd ændret sig, og der bliver i langt højere grad købt tøj på nettet«, siger han.

Selv om internethandel umiddelbart forekommer mindre omkostningstungt, er der stadig mange udgifter forbundet med onlinesalg.

»Varerne skal jo stadig stå på lageret, og der skal være ansatte til at distribuere varerne. Dertil kommer en enorm konkurrence på det internationale marked«, siger han.

Ikke kritisk nedgang
Inden finanskrisen satte ind for alvor i efteråret 2008, havde beklædningsbranchen en stabil årlig omsætning på omkring 23.000 millioner kroner. I 2009 faldt salget med 10 procent.



Michael Hillmose, international chef i Dansk Mode og Textil og ansvarlig for økonomiske analyser af mode- og tekstilbranchen i Danmark, ser »endnu« ikke nedgangen som værende meget kritisk.

Han oplever optimisme i branchen op til modeugen, som i år har en international tilmelding, som er en lille smule højere end normalt. På trods af at salget hos danske modevirksomheder er faldet med 4 procent siden sidste år.

»Modeugen er jo først og fremmest en handelsplatform, man viser de nye varer frem, man kigger på dem – og så handler man«, siger han, men tilføjer, at det også er en markedsføringsplatform, hvor industrien viser, hvad den kan.

Det skyldes især de udfordringer, som IC Companys finansdirektør, Chris Bigler, påpeger, men faldet skyldes også, at flere spillere er kommet på banen.

International konkurrence
Eva Kruse, direktør for Copenhagen Fashion Week, ser især den internationale konkurrence som en trussel.

»Vi skal være bedre til at modstå internationale konkurrenter som eksempelvis Berlin, som efterhånden er en stor trussel i forhold til et stærkt salg og messeaktivitet. Det er jo den, vi bygger vores modeuge på«, siger hun.

Modeugen er jo først og fremmest en handelsplatform, man viser de nye varer frem, man kigger på dem – og så handler man

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Modeugen er en nonprofit organisation, som finansieres af en fond, og derfor er det, understreger Eva Kruse, i sig selv ikke vigtigt for begivenheden, at der er plus på kontoen, når ugen er omme.

Men jo bedre økonomi desto større er chancerne for, at modeugen når et så bredt publikum som muligt.

Mere offentlig støtte

»Vi skal fortsat fokusere på, hvordan vi styrker Københavns modeuge, for det er jo en kæmpe fordel for danske virksomheder, at vi har en stærk hjemmebane, som kan markedsføre sig stærkere internationalt«, siger hun. En af måderne er flere midler, påpeger Eva Kruse, og understreger, at det godt kan tænkes, at der skal nogle flere offentlige midler til at holde modeugen bedre kørende fremadrettet. Som det er nu, giver kommunen 1,1 million kr., fordelt på to modeuger. »Kommunen støtter jo ikke kun modeugen, men også hele industrien«, siger hun og understreger, at modeugen ikke modtager økonomisk støtte fra staten.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce