Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Matt Dunham/AP
Foto: Matt Dunham/AP
Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hovsa: Spice Girls kæmper for ligestilling, men deres merchandise er produceret af underbetalte kvinder i Bangladesh

T-shirten, som er Spice Girls’ bidrag til velgørenhedskampagnen ’Gender Justice’, er produceret under dårlige arbejdsforhold. Kvinderne på fabrikken udsættes for chikane og belønnes for deres 16-timers arbejdsdage med 2 kroner i timen.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En hvid T-shirt med budskabet #IWannaBeASpiceGirl er blevet Spice Girls’ foretrukne våben i kampen mod forskelsbehandling mellem mænd og kvinder.

T-shirten er popgruppens bidrag til den britiske velgørenhedsorganisation Comic Reliefs ’Gender Justice’-kampagne – en kampagne, der har til formål at arbejde for, at alle verdens kvinder har de samme rettigheder som mænd.

Men mens alt det umiddelbart lyder godt, er det ikke alt, der er lige så lyserødt under overfladen.

En undersøgelse foretaget af The Guardian viser nemlig, at T-shirten bliver produceret på en fabrik i Bangladesh, hvor kvinder arbejder til 2 kroner i timen, 16 timer i døgnet – noget, der beskrives som ’inhumane arbejdsforhold’.

Vores chef er meget intimiderende og skræmmende. Vi forsøger altid at undgå konfrontationer med ham. De sætter altid produktionsmålet så højt, at vi ikke kan nå det. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst var i stand til at nå det opsatte mål

En absurd lav løn er dog ikke det eneste, som kvinderne på fabrikken må stå model til.

Fabriksarbejderne bliver også tvunget til at imødekomme utopiske produktionsmål. Hver dag må de derfor sy omkring tusind stykker tøj. Og når de ikke målet? Ja, så overfuser og chikanerer fabriksejerne dem – eksempelvis ved at kalde dem »døtre af prostituerede«, skriver The Guardian.

En af de kvinderne, der har været med til at producere Spice Girls’ T-shirt, siger til The Guardian:

»Vores chef er meget intimiderende og skræmmende. Vi forsøger altid at undgå konfrontationer med ham. De sætter altid produktionsmålet så højt, at vi ikke kan nå det. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst var i stand til at nå målet«.

Spice Girls er dybt chokerede

Intet tyder dog på, at Spice Girls kendte til de arbejdsforhold, som deres #IWannaBeASpiceGirl-trøjer bliver produceret under. En talsperson for Spice Girls udtaler da også, at medlemmerne af popgruppen er »dybt chokerede og forfærdede«. Derfor vil bandet nu personligt betale for en undersøgelse af arbejdsforholdene på fabrikken.

Også Comic Relief er »chokeret og bekymret«. Velgørenhedsorganisationen havde, før produktionen blev sat i gang, tjekket op på netbutikken Represent, der forhandler T-shirten, og dens leverandører. Og alt så dengang ud til at være i den skønneste orden.

Men forhandleren har efterfølgende skiftet producent – angiveligt uden at hverken Comic Relief eller Spice Girls er blevet informeret.

Represent tager da også det »fulde ansvar« for fejlen og oplyser til The Guardian, at de med glæde refunderer kundernes penge, hvis de ønsker det.

Firmaet bag fabrikken i Bangladesh, Interstoff Apparels, udtalte efter at være blevet præsenteret for resultaterne af The Guardians undersøgelse, at de selv ville søsætte en undersøgelse af arbejdsforholdene.

På baggrund af den konkluderer de, at der ikke er hold i nogen af beskyldningerne, til trods for at The Guardian har kunnet vise en fuld rapport over bevismateriale, der dokumenterer det modsatte.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden