Trods svære økonomiske omstændigheder gør bigbandjazzen comeback i disse år.
Den unge Anders Malta og hans store orkester er pladeaktuelle. Det efterhånden hæderkronede Big Apple Big Band under ledelse af Ole Kock Hansen spiller atter frejdigt. Og Kathrine Windfelds fremragende orkester kan også høres hid og did. For slet ikke at tale om Aarhus Jazz Orchestra, der vil gøre efteråret swingende.


























