Figuren er helt enkel og yndefuld. Nærmest kun en lille piruet på pianoet, som bliver gentaget igen og igen, mens trommer og bas langsomt forskyder figuren mod et højere tempo. Længe sker der ikke meget andet på ’Perennial Youth’, end at farten næsten umærkeligt tager til, mens jeg både fortrylles af illusorisk stilstand og rives med af pulsens understrøm.
Når man nu tilsyneladende kan det hele, kan det være et tegn på stort mod og modenhed hos en ung musiker at turde nøjes med så lidt. Mod og modenhed har den unge danske pianist Rasmus Sørensen i spandevis. Så helt forståeligt, at han ved DMA Jazz i november blev kåret til årets musiker for albummet ’Balancing Act’. Nu er han allerede aktuel igen med et nyt album, ’At the Right Time’. Igen må jeg bare konstatere, at det er et kæmpetalent, dansk jazz er blevet begavet med.
