Arcade Fire var engang et musikalsk og moralsk samlingspunkt for den alternative rock og politiske modkultur. Det er de ikke længere.

Det store systemkritiske rockband skal vist bare have noget ud af systemet

Arcade Fire har altid været gode til at iscenesætte sig selv som en slags kult for alle gode kræfter, men nu er dens 'prædikant' løbet ind i uventede problemer.  Foto: Pr-foto: Sony Music
Arcade Fire har altid været gode til at iscenesætte sig selv som en slags kult for alle gode kræfter, men nu er dens 'prædikant' løbet ind i uventede problemer. Foto: Pr-foto: Sony Music
Lyt til artiklen

Jeg følte det som en kæmpebefrielse, da Arcade Fire i 2007 slap deres andet album, ’Neon Bible’, løs i verden. Her var omsider det store rockalbum med en ambition om at betyde noget. Stadionrock i menneskeformat, som med alle de store følelser og gestik gik op mod tidens elendighed. Det sidste af sin slags.

Arcade Fire var store i slaget. Og de blev store. Anført af ægteparret Win Butler og Régine Chassagne stod det canadiske band som et samlingspunkt for alle gode kræfter i en tiltagende storm. Skriver jeg med en patos, som er det eneste rigtige her. Men så ... ja. Hvad så?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her