Det er præcis ti år siden, jeg anmeldte Miley Cyrus’ mærkværdige mixtape-album ’Miley Cyrus & Her Dead Petz’. Hun udgav det i symbiotisk samarbejde med Flaming Lips-forsanger Wayne Coyne i en periode, hvor de tog en hel masse svampe sammen. Deres svampetrip blev til en af de mest besynderlige, men alligevel dragende umage-par-udgivelser i musikhistorien.
Miley Cyrus’ narkotiske og søgende oprør mod sit barnestjerne-image blev faktisk til en udmærket plade. Jeg var dybt optaget af dens psykedeliske tågethed og sorgbearbejdelse over tabet af hendes døde kæledyr.




























