Lyt til artiklen
Jacob Collier spillede samtlige sange på Tinderbox med et kæmpe smil om munden. På overfladen lignede han en blanding af en youtuber og en tegneseriehelt, da han kom løbende ind på scenen – præcist som jeg havde forestillet mig – i et stort spring, der trodsede tyngdeloven.
I løbet af koncerten løb han hvileløst fra instrument til instrument, hamrede i flyglet som en anden Rachmaninov for straks at bevæge sig videre til guitar, bas, trommer. At lytte til en sang med Collier er som at åbne en dør, der fører til en ny dør, som man åbner – blot for at finde endnu en dør.
