En skilsmisse i bandets hjerte har mildest talt ikke taget farten af det amerikanske rockband Wednesday på deres forrygende sjette album, ’Bleeds’, skriver Kim Skotte i sin anmeldelse.

Rockmusikkens død? No fucking way!

Wednesday fra Asheville i North Carolina har eksisteret med skiftende besætning siden 2017. Gennemgående figur fra starten er Karly Kartzman (nr 2 fra højre). Bandet fik deres gennembrud med 'Twin Plagues' (2021) og 'Rat Saw God' ('23), men rammer nu den helt store jackpot med mesterlige 'Bleeds'.  Foto: Dead Oceans/Playground
Wednesday fra Asheville i North Carolina har eksisteret med skiftende besætning siden 2017. Gennemgående figur fra starten er Karly Kartzman (nr 2 fra højre). Bandet fik deres gennembrud med 'Twin Plagues' (2021) og 'Rat Saw God' ('23), men rammer nu den helt store jackpot med mesterlige 'Bleeds'. Foto: Dead Oceans/Playground
Lyt til artiklenLæst op af Kim Skotte
06:58

Den grunge-opdatering, Wednesday fyrer af på ’Bleeds’’ åbningsnummer, ’Reality TV Argument Bleeds’, har næsten samme effekt, som da jeg første gang hørte Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’. Siden da er jeg blevet noget ældre og de unge betragteligt yngre, men når det handler om at formidle lugten af fortabt ungdom, er den i hænderne på amerikanske Wednesday fremmanet så vitalt hørmende som nogensinde.

’Bleeds’ minder om, at et band ikke bare kan have en personlighed, men at den kan være sammensat og helstøbt på samme tid. Wednesday fra Asheville, North Carolina, har med deres sjette udspil, ’Bleeds’, lavet et rockalbum af de sjældne. Med hidsig inderlighed favner de en vifte af udtryk uden et sekund at tabe pusten eller deres vision af syne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her