Lyt til artiklen
At lytte til det britiske rockband Wolf Alice kan man få akut identitetskrise af. Lidt som ikke at kunne vælge, hvad man vil have på, indtil man opdager, at aftenen er gået, og man aldrig kom ud.
Det vægelsindede kan sådan set siges at være en excentrisk kvalitet ved bandet – så tager vi med, at der var flere i K.B. Hallen torsdag aften, der stadig stod og råbte til hinanden med fadbamser i hænderne, selv om musikken ikke længere var højrøstet punk, men nu var en sofistikeret meditation over tiden, der går.
