2 dage tilbage: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

I 2027 giver The Minds of 99 koncerter på stadioner på en ny turné. Det bliver to koncerter i Horsens og København.

The Minds of 99 gentager succes med koncerter i Parken – og tilføjer to koncerter på jysk stadion

The Minds of 99 spillede i 2024 tre udsolgte koncerter i Parken. Næste år vender Niels Brandt og co. tilbage med to koncerter. Desuden spiller de to stadionkoncerter i Horsens. Arkivfoto:  Benjamin Krog
The Minds of 99 spillede i 2024 tre udsolgte koncerter i Parken. Næste år vender Niels Brandt og co. tilbage med to koncerter. Desuden spiller de to stadionkoncerter i Horsens. Arkivfoto: Benjamin Krog

Det danske band The Minds of 99 annoncerer sin første stadionturné, hvor de i sommeren 2027 giver koncerter i Horsens og København, skriver Live Nation Denmark i en pressemeddelelse. I Horsens giver bandet koncert på Hybel Arena 4. og 5. juni og i Parken i København 18. og 19. juni.

Forsanger Niels Brandt har sammen med sin gruppe tidligere afholdt koncerter på et stadion. Senest var det i sommeren 2024 i Parken. Her blev der afholdt koncerter tre dage i træk.

»Vi blev ét sammen med publikum. Vi sang og spillede sangene sammen med publikum. Det føltes virkelig magisk og givende. Det vil vi gerne gøre igen – og bredere«, siger Niels Brandt.

De tre koncerter i Parken samlede i alt 147.000 koncertgængere. Det blev efterfølgende til en koncertfilm, der følger bandet op til og under koncertdagene i Parken. Første gang de stod på scenen i Parken, var i efteråret 2021.

På Roskilde Festival har bandet også optrådt på Orange Scene. Første gang i 2015 og igen i 2018.

Nyt album på vej

The Minds of 99 debuterede i 2014 og står blandt andet bag titlerne ’Alle skuffer over tid’ og ’Hurtige Hænder’. Debutalbummet ’The Minds of 99’ blev forgængeren til det næste album, ’Liber’, der udkom i 2015. Bandet er også udkommet med albummet ’Solkongen’ og senest ’Infinity Action’ fra 2022.

Stadionturnéen i 2027 kommer også til at byde på ny musik fra gruppen. Bandet er undervejs med sit femte studiealbum, som har arbejdstitlen ’Sjælens Alkymi’. Albummet er sat til at udkomme i april 2027 forud for stadionkoncerterne.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her