"Ryk direkte i fængsel", hedder det i Matador, hvilket kan overføres direkte til den populære Århus Vest-rapper Marwan. Selv om den 26-årige palæstinenser har passeret start og udgivet en plade, der bl.a. i denne avis udløste flotte fem hjerter, er Marwan altså blevet indhentet af sin kriminelle fortid. Dommen lyder på 60 dages fængsel for tyveri og hæleri.
»Jeg har fucket up«
»Jeg har fucket up, det er noget lort og jeg fortryder det. Det kunne have koste mig min cd. Jeg gider ikke det pis mere, jeg vil lave musik. Det er jeg god til, det er min fremtid”, udtaler rapperen.
Det er med andre ord en dom, der har været længe undervejs, når Marwan 15. juni drager til 'hotel gitterly' i Ikast. Derfor skal man ikke forvente at høre Marwan rappe om hårdtslående linjer som: »stemmer på de røde, ryger det grønne, sælger det hvide og arbejder sort« på årets festivaler. Men pausen fra musikken bliver markeret med en afskedskoncert.




























