0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Djævlen Oliver Zahle: »Jeg er et meget barnligt menneske«

Oliver Zahle benægter at være stivnet i 10-12-års alderen, selv om Djævlens Advokat opruller det ene bevis efter det andet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

storhed. De fire medlemmer af bandet Herredømmet har klædt sig ud som Cæsar, Paven, Solkongen og - her Oliver Zahle - Napoleon. Helt blottet for halvfemserironi, understreger Zahle. PR-foto

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Oliver, vil du ikke nok lade være med at sidde og lege med din Gameboy, så længe vi snakker. Det tager kun 10 minutter?

»Sådan én har jeg slet ikke«.

Nå, men det er godt. Bare du lover at lade være med at lege med den så længe.

»Jeg kan love dig: Jeg har ikke en Gameboy«.

Fint, så siger vi det. For man husker dig jo fra Børneradio. Senere var du altid Mikael Bertelsens lillebror på tv. Du arbejder på et produktionsselskab, der hedder Hurlumhejhuset, og har flere gange optrådt på tv i matrostøj og korte bukser. Det kan man jo godt lægge en hel del i.

»Ja. Hvad?«.

Simpelthen det, at du er forstenet engang i 12-14-års alderen.

»Jo, men jeg ville da også lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg er et meget barnligt menneske«.

Du gik simpelthen i stå, lige før det hele eksploderede for os andre. Du skulle prøve det. Det var vildt, altså. Men lige før du blev 14, gik du altså i stå?

»Man kan også sige det på en anden måde: at jeg, i modsætning til jer andre, kan huske, hvordan det er at være 12-13 år. Det er jo en fordel, når man laver noget til voksne børn og barnlige sjæle«.

Det er også tydeligt, at det har gjort indtryk på dig. Det virker bare tit, som om du aldrig er kommet dig over det. Derfor er det ret syret, at du nu medvirker i så modent et foretagende som det der Herredømmet.

»Jo, men det er nok ikke det værste at kunne se lidt afslappet på alt det der med at være voksen. I den forbindelse er det slet ikke dårligt at kunne være lidt barnlig. At være barnlig kan også forveksles med at være knap så selvhøjtidelig. Det er ikke den værste egenskab at have, når man skal se på sit eget liv og sin opførsel i forhold til kvinder«.

Herredømmet beskæftiger sig ellers med nogle meget alvorlige ting, som mange tager ret højtideligt, alt sådan noget med kvinder, parforhold, karriere og familie.

»Jamen, det gør vi også. For selv om det er sjovt, så er der ikke ét nummer med, som ikke er udsprunget af en eller anden form for smerte. På den måde holder vi ikke tingene ud i strakt arm. Men det sker med et glimt i øjet«.

Er det så din funktion i Herredømmet: når der er brug for lidt god, gammel distanceblændende, ansvarsforflygtigende halvfemserironi, så har de dig?

»Nej, det er ikke rigtigt. Den slags bruger vi ikke. Ikke distanceblændende halvfemserironi. Men selvironi, det bruger vi meget«.

Hvilket level er du efterhånden nået til i Guitar Hero?

»Jeg spiller slet ikke Playstation. Jeg synes kun, at det er sjovt i 10 minutter. Jeg har prøvet at spille Guitar Hero én gang. Jeg synes da også, det er bedre at lade, som om man spiller trommer, og så komme med i et rigtigt band. Man kan egentlig sige, at jeg er røget nogle levels op i Tromme Hero. Når jeg spiller med de andre, kan jeg godt få den fornemmelse fra dengang, jeg stod foran spejlet og spillede luftguitar med en badmintonketsjer, og så kom min mor pludselig ind på værelset og stoppede musikken. Pludselig gik det op for mig, at det bare var noget, jeg legede. Når vi er ude at spille, kan jeg godt tænke: Hvornår kommer der en ind og stopper den her fantasi?«.

Man må jo sige, at du spiller sammen med nogle meget talentfulde musikere.

»Ja, det er en meget stor ære, at de vil stå på en scene sammen med mig«.

De har hver især været lovende i 10-15 år. Det er jo noget af en præstation. År efter år har de været lige ved at slå igennem. Det er jo ikke tilfældigt, at Tim Christensen ikke er med i Herredømmet, som er sådan en supergruppe – en sammenslutning af folk – der ikke rigtigt kan klare sig selv?

»Det er egentlig meget rigtigt. Sammen er vi stærke«.

Og så kendte du nogen på Danmarks Radio, der kunne sørge for, at I debuterede i en Temalørdag på DR 2. Hvilket jo var meget smart.

»Det var Tobias Trier, der havde sørget for det. Det betød, at første gang vi skulle mødes og snakke om at lave et band, så var det for rullende kameraer«.

Men nu er det så snart sommer. Hvilke nye initiativer har du så oppe i Tisvilde, som du til stadighed er i gang med at lave til sådan et udendørs jazzhouse?

»Mette Horn skal lave et soloshow, som hun skriver sammen med Torben Steno«.

Men er der ikke nogle nye attraktioner i år? Er gæstelisten blevet revideret? Man må jo spørge dig, ligesom hvis man talte med Tivolis direktør.

»Der er ikke nogen gæsteliste. Alle er velkomne. Det er konceptet«.

Nå men du skal vel også snart over i SFO’en? Eller du gider måske ikke i dag?

»Nej, jeg skal på arbejde. Det er sådan et slags fritidshjem for voksne, hvor man får penge for at møde op«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce