Justin Timberlake læner sig frem. Hans mund er helt tæt på båndoptageren, hans stemme er dæmpet, han trækker vejret ind og siger langsomt: »Jeg er ikke den person, som folk kender fra scenen«. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Han er for eksempel meget mindre, og han så bestemt ikke ud af noget særligt, da han for ti minutter siden kom gående ned ad hotellets røde gang med sine to sorte, kødfulde bodyguards. Men det er vist ikke det, han mener: Ydmyg »Jeg ville ikke bryde mig om en person, der er sådan i virkeligheden, som jeg er på scenen. Jeg har bygget en karakter op, som er meget fremstormende, og hvor image fylder enormt meget. Men min mor har opdraget mig til at være ydmyg – altså i virkeligheden«. Justin Timberlake, popkongen, der flere gange er kåret til en af verdens smukkeste mænd, ligner da også snarere en duksedreng end en teenagedrøm.
Solfanger opmærksomheden
Men billedet af den spinkle mand med genert musestemme holder kun, indtil lyset rammer ham. Han solfanger opmærksomheden, da TV 2, der har de første 10 minutters interview med ham, tænder for kameraet.
Men han gør det med manerer, smilet virker ægte, samtalen oprigtig; også selv om situationen er kunstig, selv om fremmede stiller ham intime spørgsmål og hvert et ’øh’ er uigenkaldeligt.
