Hej, det er Djævlens Advokat. Har du fået sovet lidt? »Hvad?«. Har du fået sovet lidt? De sagde på pladeselskabet, at du var træt, og at det var derfor, vi skulle udskyde telefoninterviewet et par timer. »Nej, jeg var ikke træt. Det var bare en undskyldning«. Nå, o.k. Den bruger jeg også tit. Faktisk er jeg ret søvnig lige nu. » Whatsthat? Er du?«. Jeg er ret søvnig. Det er man vel altid lidt, ikke Louise? ... »...«. Louise? »Ja«. Jeg har lige fundet ud af, at dit virkelige navn er Louise. »Jamen, det er det også«. Jeg troede ellers, at du var en lille dreng med hestehale, som lige havde vundet tv-talentshowet ’Britain’s Got Talent’? »Ha, ha, ha. Jeg har ikke set det. Jeg ved godt, at det er der. Men jeg har ikke set det«. O.k., men det må være meget almindeligt, at folk tror, at du er en lille vred dreng med hestehale? Særlig når du bliver verdenskendt ved at rappe »I’m officially the biggest midget in the game«. »Altså, jeg er en lille vred tøs. Men det er længe siden, jeg prøvede at bilde folk ind, at jeg var en dreng. Det er en gammel historie«. Så i stedet synger du om at være en fattig lille pige fra Londons arbejderkvarterer, og så lader du, som om du er dværg. Kan du ikke få medlidenhed nok? »Kan jeg ikke få nok af hvad?«. Medlidenhed, for fanden. »Nej, jeg søger ikke efter medlidenhed«. Men du tager dig selv til indtægt for at tilhøre alle mulige former for minoriteter: Du er hvid kvindelig rapper og en fattig dværg, der altid er omgivet af rige, høje mænd. »Jamen, det sker da også en gang imellem«. Men er det ikke lige at overdrive lidt, synes du? »Det er ikke noget, jeg lader som om. Ja, jeg er hvid, jeg er kvinde, og jeg er ikke særlig høj. Men jeg er ikke fattig. Jeg har aldrig sagt, at jeg nogensinde har været det. Jeg er ikke fattig. Det har jeg aldrig sagt«. Nej, nej. Men det er, som om lige præcis de egenskaber er dem, du fremhæver som vigtige. » Whatsthat? Hvad?«. Er det ikke noget af en overdrivelse? »Næh, det er, hvad jeg vil sige om mig selv, really. Der er mange andre, der laver kærlighedssange. Det er ikke noget, jeg skriver om. For er der egentlig overhovedet noget nyt at sige om det? Er der? Jeg skriver om mig selv, og det er bare blevet en vane«. Taler du engelsk? »Ja. Gør du?«. Hvorfor taler du så ikke engelsk nu? Jeg kan slet ikke forstå, hvad du siger, og jeg er ellers en veluddannet person, der har studeret engelsk i mere end 11 år. »...«. Louise? »Dut ... dut ... dut ... dut«. Louise? Louise?
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Den stigende pensionsalder skaber en udvikling, mange næppe har tænkt til ende
-
5.000 kroner for en dags fornøjelse: »Det er alle pengene værd«
-
Trumps handelskrig kan ende som en historisk milepæl
-
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
-
Tidligere V-rådgiver: Hvis de vælger at indgå i endnu en midterregering, har de ikke forstået problemets omfang
-
Nogle ville måske kalde det fjeldpornografisk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
I mange år insisterede jeg på, at jeg var dansker som alle andre. Men det passer jo ikke
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
Klumme af Christian Jensen




























