De kan fylde koncertsale på få minutter. De kan få horder af mennesker til at synge i kor om Darth Vader og 007. Og på festivalplakaterne står de med lige så store bogstaver som The Killers og Kylie Minogue.
Nephew er i den grad dansk rocks fyrtårn. Fem år efter gennembruddet med ’USADSB’ er bandet blevet folkeeje, og både anmeldere og publikum labber deres synthmelodier i sig sammen med forsanger Simon Kvamms finurlige blanding af dansk og engelsk.
»Nephew? Ingen aning«
Men når Nephew på tirsdag drager på miniturné i Sverige, må de atter stille sig om bagerst i køen af håbefulde bands, der måske, måske ikke, er på vej mod det store gennembrud. Selv om deres seneste album, ’Danmark Denmark’, netop er kommet på hylderne i de svenske pladebutikker, er den danske rockkvintet nemlig stort set ukendt i broderlandet.
»Nephew? Ingen aning«, lyder det for eksempel fra gruppechef for musikplanlægning på svensk P3, Jonas Westmann, da IBYEN spørger ham, om han kender det danske band.
Heller ikke på landets toneangivende musikmagasiner er Nephew blandt de navne, man holder øje med. Hverken gratismagasinet Groove eller det mere alternative Sonic har historier om danskerne i deres arkiver, og på stående fod kan magasinernes medarbejdere heller ikke helt komme på, hvem det nu er, Nephew er.
»Der er noget, der dæmrer. Jeg ved, at de kommer til Sverige snart, og noget siger mig, at de har et relativt godt rygte i musikbranchen herovre. Det er et begrænset antal mennesker, der kender til dem, men dem, der gør, opfatter dem som et kvalitetsband. Men jeg kan ikke lige huske nogen af deres sange. Kan du ikke nævne et par singler?«, spørger Grooves chefredaktør, Gary Landström.
’En wannabe Darth Vader’.
»O.k. ...«.
’Superliga’.
»Den kender jeg heller ikke«.
’007 is Also Gonna Die’.
»Nej, det siger mig ikke noget«.
Ikke et særlig snyggt sprog
Nephew skal altså næppe forvente Beatles-lignende velkomstscener, når de i næste uge indtager Kulturbolaget i Malmö, Trädgår’n i Göteborg og Debaser i Stockholm.
Men arrangørerne er ikke nervøse for, at de danske succesdrenge kommer til at være lig med fiasko i Sverige. En uge inden koncerten havde Kulturbolaget for eksempel allerede solgt 600 ud af 750 billetter til koncerten.
»Men det er næsten danskere alle sammen«, fortæller Kulturbolagets booker, Totte Lundgren, der også indrømmer, at Nephews mange danske fans var grunden til, at han tog chancen og bookede bandet.
»Der kommer mange danskere på Kulturbolaget, så selvom der måske ikke er så mange svenskere, der kender dem, kommer vi helt sikkert til at have fuldt hus«.
Færre danskere i Stockholm
På Debaser i Stockholm kommer den danske andel af publikum højst sandsynligt til at være mindre end i Malmö. Men det bekymrer ikke arrangørerne i bookingbureauet Luger.
»Vi har arbejdet sammen med Nephew før, og vi ved, at de er et godt band. Vi tror, at Debaser er den rette størrelse for et band som dem, der skal bygges op i Stockholm og i Sverige«, mener arrangør Niklas Jonsson. Han håber, at Nephew kan være det danske band, der omsider får svenskerne til at tage dansk musik til sig.
»Vi håber selvfølgelig, at svenskerne tager godt imod Nephew, og at barrieren bliver brudt lidt ned mellem Danmark og Sverige. Med undtagelse af Mew og Efterklang har det historisk set været svært for danske bands at slå igennem i Sverige. Det er på tide, at det bliver forandret«.
Mens svenske navne som Kent og Håkan Hellström uden problemer har indtaget de helt store scener i Danmark, har danske bands ganske rigtigt haft problemer med at charmere sig ind hos svenskerne. Ikke siden Gasolin’ i 1970’erne og Sanne Salomonsen i 1980’erne har folket på den anden side af Øresund for alvor lyttet til dansk musik. En stor del af problemet ligger i sproget, mener Gary Landström.
»Vi har vældig svært ved at forstå dansk, og vi synes ikke, at det er et særlig snyggt sprog at synge på«.
Vi forstår jer ikke
Journalist på Sonic Pierre Hellqvist er enig.
»I Norge og Danmark har I i mange år haft adgang til svensk fjernsyn, så I forstår svensk meget bedre, end vi forstår jeres sprog. Hvis man trækker Skåne fra, tror jeg ikke, at der er nogen svenskere, der nogensinde har set dansk fjernsyn. Det kan være en af grundene til, at vi ikke rigtig tager dansk musik til os«.
Men heller ikke de danske bands, der synger på engelsk, har haft held med at slå igennem hinsidan. Ifølge Gary Landström kan det skyldes svenskernes vindermentalitet. Siden Abba’s tid har svenske bands vidst, at succes i udlandet var en mulighed.
»Den selvtillid har danske og norske bands nok ikke på rygraden på samme måde«, mener han.
Om et par år kunne dansk og norsk musik dog meget vel befinde sig oppe på siden af den svenske. Musikbrancherne i Danmark og Norge er nemlig bedre til at støtte op om nye navne og holde dem i hånden på vej ud i den store verden, end man er i Sverige, fortæller han.
Nye muligheder
»Jeg kommer både på Spot i Århus og By:Larm i Oslo, og det er jo festivaler, der handler om at give nye kunstnere mulighed for at blive set af udenlandske journalister og branchefolk. Den slags har vi ikke i Sverige. Her har vi tradition for, at det bare fungerer«.
Studenterradioen THS Radio på Tekniska Högskolan i Stockholm er en af de radiostationer, svenskerne kan stille ind på, når de er sultne efter ny musik. Her mener man, at det store svenske udvalg af musik gør det ekstra svært for bands fra de andre skandinaviske lande at slå igennem.
»Generelt er det vanskeligere for danske og norske orkestre at komme frem i Sverige, fordi der allerede findes så meget god musik her«, siger stationens musikansvarlige, Thobias Wollhed. Modsat de fleste af sine kolleger i den svenske musikbranche kender han godt Nephew. Han er vild med danskernes »halvdystre synthrock« og har derfor givet dem en plads på ugens liste over redaktionens favoritnumre.
»Det, jeg har hørt med dem, er rigtig godt, og jeg håber virkelig, at de kommer til at slå igennem i Sverige. Men det er ikke nogen, man læser om i aviserne, og der er heller ikke nogen af mine venner, der kender dem«, siger Thobias Wollhed og tilføjer, at han håber, at Nephew ikke giver op, hvis de i næste uge bliver mødt af halvtomme svenske spillesteder.
»De skal bare blive ved med at turnere, turnere og atter turnere. Det er opskriften på succes heroppe«.
fortsæt med at læse
