Adventspakke1: Kom i øveren med Our Broken Garden

Adventsøver. Det er ikke så tit, man bliver inviteret i øvelokalet til en urpremiere. Men det er årets adventsgade til dig. Der er også en pakkekalender i vente. Den kan du se mere til 1. december - sjovt nok.
Adventsøver. Det er ikke så tit, man bliver inviteret i øvelokalet til en urpremiere. Men det er årets adventsgade til dig. Der er også en pakkekalender i vente. Den kan du se mere til 1. december - sjovt nok.
Lyt til artiklen

Velkommen til din musikalske adventsgave.

Politiken.dk byder i samarbejde med pladeselskabet Tigerspring de næste fire søndage på en tur i øvelokalet med et af Tigersprings fremadstormende navne.

Men der er ikke tale om en normal øver. Kunstnerne vil spille et nummer, ingen tidligere har hørt. Der er altså tale om fire stk advents-urpremierer.

Denne 1. søndag i advent er det bandet Our Broken Garden, der inviterer indenfor med en coverversion af deres egen sang 'Watermark'.

Om at ligne sine forældre...
Om det nye cover af sangen siger Anna Brønsted:

»Vi syntes, det var sjovt at omarrangere sangen. Det er inspirerende at redefinere sig selv kunstnerisk. Sangen handler om den indflydelse, man som barn er under af sine forældre, og om dét at man langt op i voksenalderen nogle gange kan blive i tvivl om, hvad der er én selv, og hvad der er ens forældres stemme i én selv«, siger Anna Brønsted og fortsætter:

»Jeg har funderet meget over hvordan børn kommer til at ligne deres forældre, ikke kun i det ydre, men også i det indre. Hvordan små børn ligesom kan overtage en forælders sindsstemning eller væremåde - på godt og ondt - og derefter identificere disse kvaliteter som sine egne. Det er ejendommeligt, hvordan træk går i arv«.

Nyd din adventspakke herunder, og glæd dig til næste søndag, hvor det er bandet One Year From Home, der byder indenfor i øveren.

Peter Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her