»I dag ville man nok have kaldt det et arrangeret ægteskab. Vi kendte ikke hinanden. Men vi så hinanden spille og fyldte efterhånden pladserne ud, så det blev os fire, der var grundstammen i det første TV-2«, siger Steffen Brandt om, hvordan det gik til, at dansk rocks mest stabile konstellation blev en realitet. »Ud fra præmissen, at det kunne være fedt at spille med dén trommeslager, fordi han spillede helt anderledes end de andre. Fordi guitaristen havde sit bestemte touch på guitaren, som han ikke fraveg en tøddel. Hvilket er fint, når nu orkestret rummer andre flyvske naturer«, tilføjer Brandt lunt. LÆS OGSÅSteffen Brandt: Fuck den kærlighed! »På den måde har vi haft en spredning i feltet. Var vi gået i skole sammen, var vi nok aldrig blevet venner. Så havde vi fundet nogen, der hver især mindede mere om os selv. At vi temperamentsmæssigt og socialt har været så forskellige, har gjort, at ingen på noget tidspunkt har følt sig truet. Ens rolle er ikke i fare«. Musikken som et frirumMen hvordan holder man hinanden ud uden at kede sig?
»Vi har de sidste mange år udvidet os selv ved at invitere gæster med på scenen, om bord i bandbussen og i studiet. Men det er lidt ligesom at være et fodboldhold bestående af fire drenge. Man spiller ikke bare med andre uden at fortælle det til drengene«.
