Dansk hiphop-kender: Drabet på M-Bone er mere gangster end hiphop

mindes. En fan lægger et brev foran den spiritusbutik i Inglewood, Californien, hvor den blot 22-årige Mante Ray Talbert blev skudt. Talbert var medlem af rapgruppen Cali Swag District og er bedre kendt under sit kunstnernavn, M-Bone.
mindes. En fan lægger et brev foran den spiritusbutik i Inglewood, Californien, hvor den blot 22-årige Mante Ray Talbert blev skudt. Talbert var medlem af rapgruppen Cali Swag District og er bedre kendt under sit kunstnernavn, M-Bone.
Lyt til artiklen

Det var 9. marts 1997, Christopher Wallace, bedre kendt under sit (ene) rappernavn Notorious B.I.G., blev skudt ned i et lyskryds lidt under 50 meter fra Peterson Automotive Museum i Los Angeles, hvor han kort forinden havde været til fest med sit følge af venner og hangarounds. Klokken 00.45 den nat skiftede lyskurven til rødt. En Chevy Impala SS fra 1995 trak op på siden af Notorious B.I.G.s GMC Suburban, der kørte bag en firehjulstrækker af samme model og foran en Chevrolet Blazer, hvor den store rappers sikkerhedskoordinator sad. »En 9-mm-pistol med meget sjælden Gecko 9-mm-ammunition blev brugt til at slå Wallace ihjel med«, skrev FBI i en for nylig offentliggjort rapport, der har pustet til ilden i et af hiphophistoriens mest mytologiske opgør. »Tupac blev slået ihjel i Las Vegas i September 1996, seks måneder før Wallace blev skudt. Det er påstået, at drabet på Wallace er sket i forbindelse med drabet på Tupac«, står der videre. Skuddene fra den sorte Chevy Impala SS kom formodentlig fra en lys sort mand med blåt jakkesæt og butterfly. Nok er drabene på kombattanterne Tupac Shakur fra USA’s vestkyst og Notorious B.I.G. fra østkysten hiphoppens mest kendte. Men dramaet er langtfra det første i hiphopverdenen.

År tidligere var de første rapkrige brudt ud, og hvad verden blot kunne gisne om, da de fulgte de to rappere til graven, på hver side af USA, skete: Flere rappere kom til at dø en unaturligt tidlig død. Senest var det den relativt ukendte Los Angeles-rapper M-Bone, der blev dræbt. Han havde sidste år det i hiphopkredse middelstore hit ’Teach Me How to Dougie’ sammen med sin gruppe Cali Swag District.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her