Rabatter og utrætteligt arbejde for at gøre opmærksom på sin nye plade har givet resultat for den flamboyante sangerinde Lady Gaga, som i sidste uge sendte nyt album på gaden.
Allerede i løbet af den første uge efter udgivelsen 23. maj har 1,11 million lyttere i USA enten downloadet eller købt cd'en 'Born this way', og dermed skriver Gaga sig ind i musikannalerne ved at være den kun 17. musiker inden for de seneste 20 år, der når millionen på en uge.




























