Da coverdesigner Michael Carney sidste år indsendte sit forslag til albummet 'Brothers' fra bandet Black Keys, var han lidt nervøs. Denne gang ville musikselskabet have noget andet end de tidligere rigt illustrerede covere, som Carney også har designet, så derfor havde han til denne lejlighed kogt ideerne ind til det mest enkle, man kan forestille sig, nemlig to sætninger: »Dette er et album af the Black Keys. Titlen på dette album er Brothers«, sat op på en sort baggrund. »Vi tænkte: Kan det her egentlig fungere?«, siger Carney om det ekstremt nøgterne cover, som han dog også følte afspejlede en ny frihed i Black Keys' musik. Pladeselskabet Nonesuch var i første omgang lidt forvirret over forslaget, men Carneys frygt viste sig at være ubegrundet. »Marketingafdelingen sagde: 'Det er helt perfekt!', og så blev ideen til virkelighed«, siger han. Ny tendens Uden at han selv var helt klar over det i starten, er Carneys enkle design et eksempel på, hvad der tilsyneladende er blevet det seneste 'offer' for fremskridtet i den digitale tidsalder, nemlig den kunstneriske udsmykning af albumcovere. It-revolutionen har allerede fået musiksalget til at dykke, og nu viser konsekvenserne sig også på coversiden. Albumcovere bliver efter alt at dømme mere enkle og mindre detaljerede end tidligere. Udviklingen afspejler en tendens, hvor flere og flere musikfans ser covere på deres smartphones, iPods og andre mobile gadgets, hvor cd-coveret nu nærmest er på størrelse med et frimærke. Kommende pladeudgivelser med to store navne peger også i denne retning. Coveret til 'I'm With You' fra Red Hot Chili Peppers (udkommer 30. august) har et helt stramt foto af en flue, der sidder på en sovepille. Dermed er coverets udsmykning langt mere diskret og enkelt end illustrationerne på klassikeren 'Blood Sugar Sex Magik' fra for 20 år siden. Albummet 'Hunter' fra metalbandet Mastodon, der udkommer i slutningen af september, har kun et enkelt billede af et mangemundet uhyre på coveret i modsætning til albummet 'Crack the Skye' som blev prydet af en maritim-psykedelisk illustration med dobbelte havmænd. »Der er helt klart sket et skift«, siger artdirector på Warner Brothers Records, Donny Phillips. »Jeg har hørt mange salgsfolk og direktører sige: 'I er nødt til at gøre det enkelt på grund af iTunes'. Det er noget, alle tænker på«. Kunst på skiftende 'lærreder' I slutningen af 1960'erne blev albumcover en selvstændig kunstform. Musikfans faldt i svime over billederne af diverse berømtheder på 'Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band' af the Beatles, lod sig betage af kunstneren Roger Deans sci-fi-inspirerede covere til det britiske band Yes, eller undersøgte hver detalje i gadebilledet på Beastie Boys' 'Paul's Boutique'. Men da cd'en pressede lp'en ud i begyndelsen af 1990'erne, fik coverkunsten sit første alvorlige slag. Næsten fra den ene dag til den anden måtte man nøjes med et langt mindre 'lærred'. Ikke desto mindre lykkedes det kunstnerne at finde på coverart, som endnu står stærkt: Babyen under vandet på Nirvanas 'Nevermind', fans på tilbudsjagt i en pladebutik på DJ Shadow's 'Endtroducing', eller hyldesten til 1970’ernes blaxploitation-film på 'Aquemini' fra OutKast. Cd-covere som disse virker nu næsten som klenodier fra en fjern fortid i sammenligning med nylige udgivelser på nettet. Coverne til Arctic Monkeys' nye album og 'You Get What You Give' fra Zac Brown Band består blot af titlerne op mod en hvid baggrund. De minder mere om skilte end om pladecovere. LÆS OGSÅKaty Perry sætter hitlisterekord Lady Gagas 'Born This Way' og Rihannas 'Loud' har close up-portrætter af sangerinderne, som om de var designet til iPhones i baghovedet allerede fra starten. Artdirectors og designere siger, at de aldrig har fået direkte ordre til at gøre det mere enkelt. Men de indrømmer, at overgangen til lettere aflæselige billeder er en uundgåelig del af overgangen fra lp'er til mp3-musikfiler. »Albumcoveret er i dag nærmest bare en piktografisk 'knap', altså en lille dims på en hjemmeside, som man kan klikke på for at lytte eller købe noget musik«, siger designer Frank Olinsky, der har arbejdet med coverart for Smashing Pumpkins og Sonic Youth. »Et lille billede kan ikke erstatte et lp- eller et cd-cover for den sags skyld, men jeg er ikke sikker på, at det betyder så meget for folk i dag. Man har vænnet sig til det, og man bliver mere og mere vant til det«. Statustab Albumdesigner Michael Carney, der er 29 år og bror til trommeslager Patrick Carney fra Black Keys, er ærgerlig over det stadig mindre format. »Albumcovere har slet ikke den samme status, som de havde engang. Det nytter ikke at benægte, at coverdesignet på iTunes er i et meget lille format. Som designer påvirker det selvfølgelig min måde at arbejde på«. Nogle musikdirektører er enige. »Jeg har ikke tænkt på det før, men det ligger et sted i baghovedet på os«, siger direktør Jillian Barr fra det lille uafhængige Cantaloupe Music i New York-bydelen Brooklyn. Coveret til deres seneste udgivelser som f.eks. 'Paul Lansky: Threads' fra SoPercussion, som er designet af Frank Olinsky, er baseret på store skrifttyper. Jillian Barr siger, at forkærligheden for mere enkelt design delvis handler om penge. Det koster mindre at trykke den type covere end dem med rigere kunstnerisk udsmykning, men det afspejler også den omskiftelige digitale virkelighed. »Man er nødt til at tænke alting med ind«, siger hun med henvisning til de mange platforme, som musik udbydes på i dag. Donny Phillips fra Warner Brothers, der stod bag coveret til Mastodon, fik til opgave at arbejde med en skulptur af kunstneren A.J. Fosik, som skaber opsigtsvækkende træfigurer, der ligner tredimensionel 'primitiv' kunst. LÆS OGSÅDen sky mystiker Aphex Twin er altid på tværs Phillips lavede forskellige udkast, og til et af dem brugte han forskellige versioner af Fosiks arbejde. Men til sidst valgte Mastodon kun at have en enkelt figur på forsiden. »De har tidligere brugt meget billedrige covere«, siger Phillips, men denne gang lød bandets dom: »Den her vil klare sig godt digitalt«. Phillips tilføjer, at bandets beslutning »ikke er udtryk for, at det hele nu bliver meget kedeligt, men er et æstetisk kursskifte«. Og han har en pointe: Enkelt design kan være ganske effektivt, ja, endda kunstnerisk. Til 'I'm With You' fra Red Hot Chili Peppers er billedet af fluen på pillen designet til bandet af den britiske kunstner Damien Hirst, som fik bygget pillen netop til formålet, og inde i æsken går billedet igen i en lang række variationer. »Det er et meget enkelt billede, men det er en formidabel enkelhed«, siger Norman Wonderly, der er chef for den kunstneriske afdeling i bandets pladeselskab, Warner Brothers. Men paradoksalt nok er det ikke kun et farvel til alt det gamle, men også et gensyn med nogle tendenser fra lp-coverets storhedstid. Enkle, men opsigtsvækkende covere var i mange år en klar trend i rockhistorien. F.eks. de sort-hvide portrætter på albummet 'Meet the Beatles' (samme foto som 'With The Beatles', red.), de elegante gammeldags bogstaver på Neil Youngs 'Harvest', eller det hvide æg på 'A Ghost Is Born' fra Wilco. Vinyl-renæssance giver nyt håb En del håbefulde designere peger på, at der trods alt er tegn på, at de rigt udsmykkede albumcovere ovelever. I lp-sektionen på Apples online-musikbutik, iTunes, kan fans se nærmere på albumcoveret i et format, der ligger tæt på cd-størrelse. Og mange nye albumudgivelser kan fås som klassisk lp i begrænsede oplag, så den gamle coverart kan komme til ære og værdighed igen. Ifølge firmaet Nielsen SoundScan, der har specialiseret sig i at registrere musiksalget i USA og Canada, blev der i første halvdel af 2011 solgt 3,6 millioner lp'er. Det er en stigning på 37 procent i forhold til samme periode sidste år, men der er stadig tale om et nichemarked. Alligevel er Wonderly fra Warner Brothers ikke pessimist: »Mit håb er, at selv om folk ser covere på deres telefon, vil de stadig gerne have noget, man kan tage og føle på«. Men han er godt klar over, at den digitale tidsalder ikke kan rulles tilbage«. Michael Carney er til gengæld overbevist om, at når albummet 'Brothers' fra Black Keys blev solgt i hele 804.000 eksemplarer, blev salget hjulpet på vej af den minimalistiske grafik. »Det gør sig virkelig godt, når man ser det på iTunes, og det gælder også for mange af de andre album, der har solgt godt«. Og tilsyneladende fæstner musikindustrien også lid til hans synspunkt. I februar fik Carney således en grammy. For bedste indpakning. Oversættelse: Peter Mollerup