Øredøvende verdensstjerne går op i sin mand og gravhunde

Leæther Strip giver i morgen en af sine sjældne koncerter i Danmark. Herefter spiller han på Dark Storm Festival i tyske Chemnitz, i London, i Los Angeles og i Philadelphia for et langt større publikum end herhjemme.  Foto: Ole Lauritsen
Leæther Strip giver i morgen en af sine sjældne koncerter i Danmark. Herefter spiller han på Dark Storm Festival i tyske Chemnitz, i London, i Los Angeles og i Philadelphia for et langt større publikum end herhjemme. Foto: Ole Lauritsen
Lyt til artiklen

Den store fyr med den glatragede isse træder frem på scenen. Løfter højre hånd. Knytter den. Og banker den hårdt ind mod brystet.

Han kigger ud over scenekanten, ud på publikum. Holder blikket, mens han trækker vejret dybt. Så skriger han. »No entry, no EXIIIIT«. Stemmen er forvrænget. En rallen, bare. Han ser farlig ud, som han står på scenen. Han fægter med de tatoverede arme, kaster hovedet frem og tilbage, så kæden om hans brede hals svinger i takt. Det 700 mand store publikum foran ham elsker det. De står med armene i vejret. En langhåret fyr tæt på scenekanten headbanger. En anden laver djævletegn med hænderne og hopper op og ned på stedet i takt til den øredøvende elektroniske musik og sangerens aggressive, råbende stemme. Den skaldede musiker er på scenen i Budapest. Når han står der, foran det headbangende, kaosdansende publikum, kalder han sig for Leæther Strip. Inspiration for 300 bands Men når han går af scenen, når han forlader publikum, skifter han karakter. Så bliver han til Claus Larsen, 43 år. Bosat i landsbyen Vegger i Nordjylland. Gift med 65-årige Kurt og far til gravhundene Ras og Bufas. Og en temmelig seriøs kirkeorgel-entusiast. »Jeg er glad for hård musik, men kirkeorgelmusik er virkelig også inspirerende. Jeg elsker det simpelthen. Når jeg sidder i kirken, så suger jeg bare tonerne til mig. Musikken har godt nok ikke beats, men den har alligevel den der lidt punkede energi«, siger han. Claus Larsen er en komplet modsætning til Leæther Strip.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her