Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Per Folkver
Foto: Per Folkver

Hitman. Henrik Smith-Sivertsen er som forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek ansat som populærmusikalsk arkæolog.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk hitlisteforsker vil bevare gigantisk musikalsk arv

Politiken har mødt Henrik Smith-Sivertsen, som siden 2005 har arbejdet på den fulde oversigt over listeplaceringer gennem tiden.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi lægger det første hit på pladespilleren, et ungt orkester fra Liverpool, der første gang blev spillet af Jørn Hjorting i programmet ’Ti vi ka’ li” i foråret 1963. Nummeret hedder ’Please Please Me’ og orkesteret The Beatles.

Last night I said these words to my girl

I know you never even try, girl

Come on, come on, come on, come on

Please, please me, oh yeah,

like I please you

En ung Mylius
’Ti vi ka’ li” var et program med publikum i studiet, og hitlisten blev udarbejdet sådan, at Hjorting spillede forskellige plader, og efter hver plade jublede publikum så meget, de nu mente, pladen fortjente.

Sådan fandt man frem til, hvilken sang der var den mest populære, ikke sandt, Henrik?

»Jo, og DR havde faktisk lidt svært ved at finde ud af, om det var ’Please Please Me’ eller ’Ask Me Why’, der var hittet. ’Ask Me Why’ er nemlig b-side på singlen med ’Please Please Me’. Heldigvis var der rigtig mange, der skrev hitlister ned fra radioen dengang, og jeg har været i gang med kildearbejdet, og det tyder altså på, at det var ’Please Please Me’, der blev spillet«.

Det var én måde at gøre en hitliste op på, men der har været en række metoder gennem tiden. Der var et konkurrerende program på samme tid, hvor listen byggede på salgstal.

Hvordan hænger det sammen?

»En meget ung Jørgen Mylius var igennem i radioprogrammet ’Efter skoletid, mellem lektierne’ i 1963, hvor han talte for, at der skulle oprettes en hitliste baseret på salg, hvor man kunne se, hvad teenagerne interesserede sig for af musik«.

Og det klip har du på computeren. Skal vi lige høre det?

»Ja, lad os det«.

Henrik Smith-Sivertsen skal lige finde klippet frem på computeren, imens kan jeg fortælle den kuriositet, at dagens medvært faktisk er uddannet teolog, men i stedet for at forske i, hvorfor folkekirken ikke kan trække publikum til, blev han interesseret i at undersøge et område, hvor publikum kom af sig selv. Og nu er klippet klar, kan jeg se.

LÆS OGSÅ Teenagernes foretrukne grammofonpladerMylius: Jeg er blandt andet utilfreds med, at vi her i Danmark ikke har en hitliste, der kan vise, hvilke plader der er de mest solgte, som det øvrige udland har, og jeg ved, at udsendelserne der er meget populære.Vært: Mjah, altså en hitliste, der kommer frem i en radioudsendelse?Mylius: Ja, hvor man kan konstatere, hvilke plader der er de tyve mest solgte.Vært: Javel. Har Sverige sådan en?Mylius: Ja, det har de haft siden i sommer. For de synes, de fik ideen til, at nu ville de være på lige fod med andre lande.Vært: Jaså. Hvad bruger man en hitliste til?Mylius: Man kan bruge den til simpelt hen at se, hvordan pladerne indbyrdes klarer sig mod hinanden. Blandt andet vil det vise sig, at visse plader, hvis de bliver præsenteret i forskellige udsendelser, øjeblikkelig vil ryge op på en hitliste.Vært: Javel. Mener du, at det er noget, der har interesse for danske teenagere, at følge med i det?Mylius: Ja, i høj grad. Jeg har set det fra det øvrige udland, blandt andet Sverige, England og Amerika, at det er en af de udsendelser, der har størst interesse blandt teenagere.Vært: Hvis nu man har en sådan hitliste, hvor der forekommer en række plader, tror du så, den igen har indflydelse på teenagerens smag og dermed på det videre pladesalg?Mylius: Så absolut. Det må den have, i hvert fald hvis de rykker op blandt de første fem på hitlisten.Vært: Altså man tænker sig først, at teenageren udtrykker en vis smag med hensyn til plader ...Mylius: Mja.Vært: ... Så kommer de på hitlisten, og så ruller bolden videre og skaffer de plader fra listen endnu videre udbredelse. Er det sådan, det foregår?Mylius: Ja, det må siges at være sådan.Vært: Og så mener du altså, at det, den udtrykker, er ægte, det er et virkelig ægte tegn på, hvad teenageren foretrækker at høre af grammofonmusik?Mylius: Ja, altså man kan ikke sige andet end, at det viser de plader, som teenagerne køber i den forløbne uge. Så må det give et direkte indtryk af, hvad teenageren kan lide.Vært: Ja, ja, det må vi spekulere lidt over. I mellemtiden sætter vi nogle plader på grammofonen.Kongen af de danske albumJa, Mylius fik jo som bekendt sit hitlisteprogram baseret på salgstal, så det var vel nærmest en ansættelsessamtale for åben mikrofon, vi hørte her. Det kalder vist på en plade mere. Hvad mener du, vi skal høre, Henrik?»Der er en sjov historie med Kim Larsens ’Wisdom is Sexy’, så lad os sætte den på«. Den kommer her: Wisdom is the starlightshining in the dead of nightwisdom is the smile on your faceand the devil in your eyesOg hvad er historien så bag den sang?»Ja, faktisk er det ikke kun sangen, men hele albummet ’Wisdom is Sexy’, der er interessant. Men først skal jeg lige indskyde, at der er sket en udvikling i hitlisterne siden Beatles og 1960’erne og så frem til denne her plade, der er fra 1992. I 1960’erne var det singlepladen, der dominerede, men allerede i 1970’erne begyndte albummet at tage over, og i 1980’erne og frem var albummet virkelig kongen. Og kongen af de danske album var altså Kim Larsen«. Jeg skal måske forklare lytterne, at man i 1992 opgjorde hitlister efter det såkaldte indsalg. Det betyder, at man målte, hvor mange plader der blev sendt til pladebutikkerne, og ikke, hvor meget der faktisk blev solgt. Hvis man formodede, at en plade ville klare sig godt, ja så startede den i hvert fald med at klare sig godt, fordi der blev sendt så mange ud til butikkerne.»Kim Larsen havde gjort den fejl at lægge sig ud med Ekstra Bladet, og der var rigtig dårlig stemning omkring ham. Som du kan se her på computeren, røg han direkte til tops på den officielle salgsliste, men så her efter en lille måned skal der genbestilles plader. Og så kan du se, at den rasler ned til en 50. plads efter kun halvanden måned i butikkerne. Ugen efter er den helt ude. Larsen var altså vant til at ligge på hitlisterne i et halvt år«. FodboldhitDet har været noget af et slag. Henrik, du har siddet og samlet alle de her lister – til de lyttere, der lige har stillet ind, kan vi fortælle, at vi har besøg i studiet af Henrik Smith-Sivertsen, der forsker i hitlister. Men hvad skal vi egentlig bruge det til?»Det spørgsmål kan man stille til meget humanistisk forskning, men i bund og grund stiller vi et datamateriale frem, som folk kan bruge. En form for Danmarks Statistik for hits. Nu er det muligt at se, hvad der har været hits gennem tiden. Hvis vi ikke gjorde den slags, ville vores kulturhistorie bare forgå. Nu har vi samlet det her, så det ikke forsvinder«. Ja, det kan man se, at det ikke gør her på kontoret. Hvis jeg skal beskrive det for lytterne, kan jeg sige, at her står reoler på hele den ene væg med bøger og arkivkasser. På arkivkasserne står ’Tyske schlagere 1950’erne’, ’Dansktop 1990’erne’, og der er også kasser med navne på nogle af de kendte kunstnere og radioværter. På en reol på den modsatte side står lp’er i alfabetisk orden, og hele skrivebordet flyder med plader og papirer, og her har du din computer, hvor du har kodet hitlisterne ind, så du kan søge i dem.»Ja, og de er også tilgængelige på nettet – ikke fuldstændigt, men det er de forhåbentlig snart – sådan at alle kan søge i listerne og se oplysninger om, hvem der har skrevet sangen, teksten og meget andet«.

Spændende. Nu tror jeg godt, vi kunne bruge en sang. Hvad er det største danske hit nogensinde, mener du?

»Det må næsten være ’Re-Sepp-Ten’ med fodboldlandsholdet fra 1986 . Kun ’Jeg har set en rigtig negermand’ fra 1970 kommer op på siden af den salgsmæssigt, og ’Re-Sepp-Ten’ kører jo stadig på fulde drøn, når landsholdet klarer sig godt«:

Som den lille grimme ælling

blir man rød og hvid på tælling

svæver som de hvide svaner

på alverdens udebaner.

Vi går frem mod fodboldstater

som de tapre tinsoldater

som den lille, store Claus

klapper vi med hatten, DAVS!

Vi er røde, vi er hvide

Vi står sammen, side om side.

Vi er røde, vi er hvide

Vi står sammen, side om side.

Musikforbrug vs. musiksalg
Og det var fodboldlandsholdet og Dodo med ’Re-Sepp-ten’, som blev solgt i 150.000 eksemplarer. Henrik, når man sådan ser på hitlisterne gennem tiden, hvad kan man så se af udviklinger?

»Det er blandt andet interessant, at man kan se, hvordan formaterne har skiftet gennem tiden. Det, der solgte i begyndelsen af hitlisternes historie, var primært singleplader. Først på lak og siden vinyl. Fra 1970’erne og op gennem 1980’erne og 1990’erne blev der virkelig solgt mange album, så derfor var albumhitlisten mest interessant. I dag er det lidt pudsigt, at det stadig ofte er albumhitlisten, journalister for eksempel refererer til, men efter min mening er det næsten den mindst vigtige hitliste. Der er ikke specielt mange, der køber cd’er længere, og vi downloader og streamer primært enkelte numre. Dertil kommer, at man ikke kan se det reelle cd-salg, fordi mange bestiller cd’er over nettet fra udlandet«.

Hvad kan man så bruge i stedet?

»Singlen er igen hovedformatet, og det ville give meget mere mening at flytte fokus derhen. Og så er streaminghitlisten virkelig interessant. Her kan man jo direkte se, hvad folk lytter til. Den tæller antal afspilninger, så det faktisk er muligt at følge med i musikbrug i stedet for musikkøb, og det synes jeg er spændende«.

Hvis vi skulle have en lytter derude, der ikke har stort kørekort i elektronik, kan vi fortælle, at streaming betyder, at musikken afspilles over internettet og ikke fysisk ligger på en afspiller hjemme i stuen.

»Ja, og her kan man som eksempel se, at Michel Telós hit ’Ai se eu te pego!’ har solgt platin på tracklisten. Det vil sige, at mindst 30.000 har købt nummeret. Hvis vi kigger på streaminglisten, kan vi se, at den er blevet hørt 5.400.000 gange på streamingtjenesterne«.

Ofte er det ikke hitlisteorkestre, der får plads i historien.



Så statistisk set har alle danskere streamet nummeret én gang?

»Ja, og det har vi selvfølgelig ikke. Tallet afspejler, at vi som musikforbrugere ofte hører det samme nummer igen og igen. Sådan gør jeg i hvert fald, og her kan vi faktisk bevise, at det forholder sig sådan for andre end lige mig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Interessant. Og lad os så høre Michel Teló med ’Ai se eu te pego!’.

Nossa, nossa

Assim você me mata

Ai se eu te pego

Ai ai se eu te pego

Dansk kulturhistorie

Ja, det var jo portugisisk, og Michel Teló kommer også fra Brasilien. Ikke noget man ser meget på de danske hitlister. Henrik, vi har snart ikke mere tid tilbage. Hvis du for at runde af skal forklare, hvad din vigtigste opgave er som hitlisteforsker, hvad siger du så?»Hitlister er mere end bare lister. Det er et kulturelt fænomen, der både fungerer som barometer for det populære og som noget, den smalle kultur kan definere sig op imod. Ofte er det ikke hitlisteorkestre, der får plads i historien. Et orkester som Steppeulvene var ikke et hitlisteorkester, men man kan så absolut ikke påstå, at de ikke har haft en betydning senere hen. Hitlistemusikken er noget, der kommer og går, og netop derfor er det vigtigt at kortlægge hele Danmarks musik- og kulturhistorie, inden kilderne tørrer ud. Jeg bliver ofte overrasket over, hvad der har hittet gennem tiden, fordi det ikke passer med den historie, der normalt fortælles. Jeg kan godt lide knasterne, altså alt det, der ikke lige passer ind i de historier, vi gerne vil fortælle om os selv. Her er hitlisterne et vidunderligt sted at starte, og derfor skal de bevares og gøres tilgængelige«. Og det må man sige, du gør. Henrik, tak fordi du har været med i programmet i dag. Hvis du skal ønske et nummer at lukke på, hvad skal det så være?»Så synes jeg, vi skal gå tilbage til starten og snuppe den sang, der lå på førstepladsen på den allerførste danske hitliste fra slutningen af marts 1953. Det var ’Zing A Little Zong’ med Bing Crosby og Jane Wyman. Den udtrykker sådan set fint, hvad det hele handler om«.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Zing, Zing, Zing a little Zong with meI know we’re not beside the Zuider ZeeBut when you’re zittin’ by the zide of me,I want to zing a little zong.Zing zome zentimental melodyAbout a chapel or an apple treeAbout a couple living happilyAnd I’ll be glad to zing along















Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden