Koncerterne på Vega overlever fyringsrunde

Sidste år var spillestedet Vega i København igennem en større fyringsrunde, og nu bliver  yderligere tre medarbejdere sagt op.
Sidste år var spillestedet Vega i København igennem en større fyringsrunde, og nu bliver yderligere tre medarbejdere sagt op.
Lyt til artiklen

Musikken vil upåvirket give genlyd hen over de mørke træpaneler og halvtredser-interiøret i det gamle Folkets Hus, som i dag rummer spillestedet og natklubben Vega. Det lover bestyrelsesformand Tina Brage Vabø efter endnu en fyringsrunde i det økonomiske trængte kulturhus på Enghavevej i København. De økonomiske vanskeligheder, der nu har medført afskedigelsen af tre medarbejdere, rammer ikke udbuddet af koncerter, siger hun. »Overhovedet ikke. Det betyder hverken noget for udbuddet af koncerter eller for de projekter, der ligger i støbeskeen«, lyder det. LÆS OGSÅStort spillested siger - igen - farvel til direktørenHvad er det for nogle projekter? »Vi har forskellige tiltag og fastlagte strategier for udviklingsprojekter, som vi arbejder på, og som jeg ikke vil fortælle om nu. Men dem fortsætter vi med at arbejde på«. I knæ på grund af krisen Ligesom flere andre københavnske spillesteder som Copenhagen JazzHouse og det nu lukkede Pumpehuset har Vega været i knæ på grund af krisen. I 2008 havde spillestedet et underskud på 3,4 millioner kroner, og sidste år gik det endnu dårligere med et underskud på 3,8 millioner kroner. Problemerne medførte en stor fyringsrunde i 2009, hvor 65 medarbejdere blev sagt op. Ved årsskiftet stod Vega med en negativ egenkapital på 3,4 millioner kroner, og det stod klart, at udviklingen skulle vendes, hvis stedet skulle overleve. Derfor er der budgetteret med et overskud på cirka 3 millioner kroner i år. Og det mål skal nås, understreger bestyrelsesformand Tina Brage Vabø. LÆS OGSÅTruet Vega skal genopfinde sig selv »Vi er i gang med en økonomisk genopretning, og når vi kan se, at vi ikke følger budgetterne slavisk, så reagerer vi hurtigt, så vi i videst muligt omfang kan nå det fastsatte budgetmål«, siger hun. »Derfor vi har måttet effektuere tre afskedigelser, og det er selvfølgelig aldrig behageligt. Men det er samme situation, som mange andre virksomheder står i i øjeblikket«. På rette spor Med de tre afskedigelser skulle økonomien atter være tilbage på rette spor, siger Tina Brage Vabø og afviser, at brugerne af spillestedet vil opleve højere priser på entré eller drikkevarer. »Nej, nej, der er på ingen måde tale om sådanne tiltag. Det er netop for at undgå, at publikum skal opleve stramninger og kvalitetsforringelser, at vi har været nødsaget til at tænke i andre baner«. Du siger, at der er nogle af jeres faste aktiviteter, der ikke giver den forventede indtjening. Hvad er det for nogle? »Det er klassikeren med, at tilkøbet pr. gæst er mindre, altså det beløb, folk lægger i baren. Når det er mindre, end vi har budgetteret med, så slår det igennem. Vi er meget afhængige af det barsalg, vi har i huset«, siger hun. LÆS OGSÅVega kæmper for livetMen at fyre tre mennesker får vel ikke folk til at købe mere i baren? »Det med at få folk til at købe mere arbejder vi sandelig på ved siden af. Fyringerne skyldes, at vi arbejder på at nedbringe de faste omkostninger. Sideløbende arbejder vi selvfølgelig konstruktivt på, hvad vi kan gøre for at få et øget salg«, siger bestyrelsesformanden. Ekstraordinært lån Da budgettet for 2010 blev lagt, sprang Københavns Kommune til med et ekstraordinært lån på 2,1 millioner kroner. Lånet betyder, at kommunen fører tilsyn med Vega, og kommunen bekræfter, at økonomien ser ud til at være på rette spor. »Indberetninger viser, at langt hen ad vejen følger Vega de budgettal, der blev lagt ved årsskiftet. Så har der været mindre afvigelser, men ifølge deres egne udmeldinger tilpasser Vega løbende driften, så de fortsat regner med at komme ud af 2010 nogenlunde som budgetteret«, siger Sine Midtgaard Hansen, specialkonsulent på musikområdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København. LÆS OGSÅVega og Jazzhouse får krisepakke De seneste fem år har været tumultariske for spillestedet, der ud over økonomiske vanskeligheder også har haft fire forskellige direktører. Den seneste, Peter Sand, sagde op for omkring to uger siden til fordel for et job som leder af Kraft, et kommende oplevelsescenter ved Ringkøbing. Bestyrelsen forventer at præsentere en ny direktør inden årsskiftet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her